Arbejdet som middel, mennesket som mål - eller omvendt? En kritik af (løn)arbejdets rolle i den beskæftigelsesrettede socialpolitik

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelFormidling

Resumé

Det er et efterhånden velkendt fænomen, at dansk arbejdsmarkedspolitik siden midten af 1990’erne har båret præg af en bred og stigende favorisering af en såkaldt ’aktiv’ linje. Her bevæger man sig bort fra tidligere tiders mere eller mindre passive forsørgelse af arbejdsløse henimod strengere krav om aktivering i beskæftigelsesindsatser, større kontrol med borgere på forsørgelse og fokus på borgerens pligt til gennem lønnet beskæftigelse at bidrage til velfærdssamfundets sammenhængskraft (Bredgaard, Jørgensen, Madsen & Rasmussen, 2011; Goli, 2016). I årene omkring førtidspensions- og fleksjobreformen af 2013 så denne udvikling imidlertid ud til at træde ind i et nyt stadie i kraft af, at daværende beskæftigelsesminister i den socialdemokratiske regering, Mette Frederiksen, fremførte behovet for en stærkt intensiveret beskæftigelsesorientering af den danske socialpolitik.
OriginalsprogDansk
TidsskriftTidsskrift for Arbejdsliv
Vol/bind21
Udgave nummer1
Sider (fra-til)72-81
Antal sider10
ISSN1399-1442
StatusUdgivet - 11 apr. 2019

Emneord

  • Arbejdsløshed
  • Læring
  • Arbejdsliv
  • Arbejde
  • Subjektivitet
  • Subjektivitet i arbejdet
  • Voksenlæring
  • Voksenpædagogik
  • Jobcenter
  • Arbejdsmarked
  • Socialpolitik
  • Beskæftigelsesindsats
  • Beskæftigelsespolitik
  • Ledighed

Citer dette

@article{56edeee7b3ec41ac8ce4d5c4f1b37e2f,
title = "Arbejdet som middel, mennesket som m{\aa}l - eller omvendt?: En kritik af (l{\o}n)arbejdets rolle i den besk{\ae}ftigelsesrettede socialpolitik",
abstract = "Det er et efterh{\aa}nden velkendt f{\ae}nomen, at dansk arbejdsmarkedspolitik siden midten af 1990’erne har b{\aa}ret pr{\ae}g af en bred og stigende favorisering af en s{\aa}kaldt ’aktiv’ linje. Her bev{\ae}ger man sig bort fra tidligere tiders mere eller mindre passive fors{\o}rgelse af arbejdsl{\o}se henimod strengere krav om aktivering i besk{\ae}ftigelsesindsatser, st{\o}rre kontrol med borgere p{\aa} fors{\o}rgelse og fokus p{\aa} borgerens pligt til gennem l{\o}nnet besk{\ae}ftigelse at bidrage til velf{\ae}rdssamfundets sammenh{\ae}ngskraft (Bredgaard, J{\o}rgensen, Madsen & Rasmussen, 2011; Goli, 2016). I {\aa}rene omkring f{\o}rtidspensions- og fleksjobreformen af 2013 s{\aa} denne udvikling imidlertid ud til at tr{\ae}de ind i et nyt stadie i kraft af, at dav{\ae}rende besk{\ae}ftigelsesminister i den socialdemokratiske regering, Mette Frederiksen, fremf{\o}rte behovet for en st{\ae}rkt intensiveret besk{\ae}ftigelsesorientering af den danske socialpolitik.",
keywords = "Arbejdsl{\o}shed, L{\ae}ring, Arbejdsliv, Arbejde, Subjektivitet, Subjektivitet i arbejdet, Voksenl{\ae}ring, Voksenp{\ae}dagogik, Jobcenter, Arbejdsmarked, Socialpolitik, Besk{\ae}ftigelsesindsats, Besk{\ae}ftigelsespolitik, Ledighed",
author = "Mikkel Morgen",
year = "2019",
month = "4",
day = "11",
language = "Dansk",
volume = "21",
pages = "72--81",
journal = "Tidsskrift for Arbejdsliv",
issn = "1399-1442",
publisher = "Werks Grafiske Hus",
number = "1",

}

Arbejdet som middel, mennesket som mål - eller omvendt? En kritik af (løn)arbejdets rolle i den beskæftigelsesrettede socialpolitik. / Morgen, Mikkel.

I: Tidsskrift for Arbejdsliv, Bind 21, Nr. 1, 11.04.2019, s. 72-81.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelFormidling

TY - JOUR

T1 - Arbejdet som middel, mennesket som mål - eller omvendt?

T2 - En kritik af (løn)arbejdets rolle i den beskæftigelsesrettede socialpolitik

AU - Morgen, Mikkel

PY - 2019/4/11

Y1 - 2019/4/11

N2 - Det er et efterhånden velkendt fænomen, at dansk arbejdsmarkedspolitik siden midten af 1990’erne har båret præg af en bred og stigende favorisering af en såkaldt ’aktiv’ linje. Her bevæger man sig bort fra tidligere tiders mere eller mindre passive forsørgelse af arbejdsløse henimod strengere krav om aktivering i beskæftigelsesindsatser, større kontrol med borgere på forsørgelse og fokus på borgerens pligt til gennem lønnet beskæftigelse at bidrage til velfærdssamfundets sammenhængskraft (Bredgaard, Jørgensen, Madsen & Rasmussen, 2011; Goli, 2016). I årene omkring førtidspensions- og fleksjobreformen af 2013 så denne udvikling imidlertid ud til at træde ind i et nyt stadie i kraft af, at daværende beskæftigelsesminister i den socialdemokratiske regering, Mette Frederiksen, fremførte behovet for en stærkt intensiveret beskæftigelsesorientering af den danske socialpolitik.

AB - Det er et efterhånden velkendt fænomen, at dansk arbejdsmarkedspolitik siden midten af 1990’erne har båret præg af en bred og stigende favorisering af en såkaldt ’aktiv’ linje. Her bevæger man sig bort fra tidligere tiders mere eller mindre passive forsørgelse af arbejdsløse henimod strengere krav om aktivering i beskæftigelsesindsatser, større kontrol med borgere på forsørgelse og fokus på borgerens pligt til gennem lønnet beskæftigelse at bidrage til velfærdssamfundets sammenhængskraft (Bredgaard, Jørgensen, Madsen & Rasmussen, 2011; Goli, 2016). I årene omkring førtidspensions- og fleksjobreformen af 2013 så denne udvikling imidlertid ud til at træde ind i et nyt stadie i kraft af, at daværende beskæftigelsesminister i den socialdemokratiske regering, Mette Frederiksen, fremførte behovet for en stærkt intensiveret beskæftigelsesorientering af den danske socialpolitik.

KW - Arbejdsløshed

KW - Læring

KW - Arbejdsliv

KW - Arbejde

KW - Subjektivitet

KW - Subjektivitet i arbejdet

KW - Voksenlæring

KW - Voksenpædagogik

KW - Jobcenter

KW - Arbejdsmarked

KW - Socialpolitik

KW - Beskæftigelsesindsats

KW - Beskæftigelsespolitik

KW - Ledighed

UR - http://www.werkshop.dk/producenter/29-tidsskrift-for-arbejdsliv/790-2019-nr-1-udviklingslinjer-og-forandringer-i-den-aktive-arbejdsmarkedspolitik/

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 21

SP - 72

EP - 81

JO - Tidsskrift for Arbejdsliv

JF - Tidsskrift for Arbejdsliv

SN - 1399-1442

IS - 1

ER -