Arbejdet som middel, mennesket som mål - eller omvendt? En kritik af (løn)arbejdets rolle i den beskæftigelsesrettede socialpolitik

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelFormidling

Abstract

Det er et efterhånden velkendt fænomen, at dansk arbejdsmarkedspolitik siden midten af 1990’erne har båret præg af en bred og stigende favorisering af en såkaldt ’aktiv’ linje. Her bevæger man sig bort fra tidligere tiders mere eller mindre passive forsørgelse af arbejdsløse henimod strengere krav om aktivering i beskæftigelsesindsatser, større kontrol med borgere på forsørgelse og fokus på borgerens pligt til gennem lønnet beskæftigelse at bidrage til velfærdssamfundets sammenhængskraft (Bredgaard, Jørgensen, Madsen & Rasmussen, 2011; Goli, 2016). I årene omkring førtidspensions- og fleksjobreformen af 2013 så denne udvikling imidlertid ud til at træde ind i et nyt stadie i kraft af, at daværende beskæftigelsesminister i den socialdemokratiske regering, Mette Frederiksen, fremførte behovet for en stærkt intensiveret beskæftigelsesorientering af den danske socialpolitik.
OriginalsprogDansk
TidsskriftTidsskrift for Arbejdsliv
Vol/bind21
Udgave nummer1
Sider (fra-til)72-81
Antal sider10
ISSN1399-1442
DOI
StatusUdgivet - 11 apr. 2019

Emneord

  • Arbejdsløshed
  • Læring
  • Arbejdsliv
  • Arbejde
  • Subjektivitet
  • Subjektivitet i arbejdet
  • Voksenlæring
  • Voksenpædagogik
  • Jobcenter
  • Arbejdsmarked
  • Socialpolitik
  • Beskæftigelsesindsats
  • Beskæftigelsespolitik
  • Ledighed

Citer dette