Ansvarlighedens fængsel: Alternativ afsoning i Kriminalforsorgens familiehus

Nanna Koch Hansen

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Abstract

I Kriminalforsorgens Familiehus afsoner en række forældre en frihedsstraf på alternativ vis: Her flytter dømte ind sammen med deres familier og indgår i familiebehandling under afsoningen. Med denne afsoningsform mindskes den familiemæssige splittelse, som traditionelt følger af fængselsstraf. Herved søger Kriminalforsorgen at modvirke tendensen til, at indsatte efter løsladelsen falder tilbage i kriminalitet, samt at indsattes børn går i forældrenes kriminelle fodspor. Med den alternative afsoningsform søges beboerne ansvarliggjort i en sådan grad, at de selv fremover vil arbejde aktivt på at skabe sig en kriminalitetsfri tilværelse. Denne artikel beskæftiger sig med Familiehusets radikalt nytænkende måde at organisere afsoning på og adresserer samtidig et pædagogisk dilemma, hvis relevans rækker langt ud over Kriminalforsorgens område: Hvordan kan man lære andre at tage ansvar for deres egne liv, uden at man selv, som et led i selvsamme proces, overtager ansvaret?
OriginalsprogDansk
TidsskriftKognition & Paedagogik
Vol/bind82
Sider (fra-til)46-56
ISSN0906-6225
StatusUdgivet - 2011
Udgivet eksterntJa

Citer dette