Andetsprogsundervisning for voksne - et kritisk perspektiv

I kapitlet diskuteres hvorfor det er nødvendigt med et kritisk perspektiv på andetsprogsundervisningen, og dernæst undersøges hvilke sprogpædagogiske tilgange (tilvägagångssätt) der giver mulighed for kritisk pædagogisk praksis.

At anvende, lære og undervise i et andet sprog er sociale og kulturelle handlinger, og det indebærer at man indgår i magtrelationer og kulturelle normer når man deltager i disse handlinger. Det gælder på flere niveauer.

De politisk fastlagte dagsordener for undervisningen, uddannelsesstedets strategiske mål og lærernes sprogpædagogiske valg har alle betydning for om kursisterne indgår i en læringskultur der tilpasser dem til bestemte sociale roller og identiteter, eller om de får mulighed for at indgå i overskridende læreprocesser der er personligt meningsfulde og kan bidrage til deres myndiggørelse (empowerment).

I andetsprogsundervisningen skal der skabes et samspil med kursisternes (kursdeltagarnas) hverdagsliv/arbejdsliv. Også her er der magtforhold på spil – det kan være i form af social marginalisering og en restriktiv arbejdskultur – og her kan sprogundervisningen være et myndiggørende modspil.

For sproglærerne afhænger mulighederne for at skabe en kritisk myndiggørende læringskultur af de sprogpædagogiske valg de træffer. Lærernes valg har betydning for kursisternes valgmuligheder. En af de dominerende sprogdidaktiske tilgange har i mange år været den kommunikative, og i min præsentation vil jeg diskutere om/hvordan denne tilgang kan bidrage til myndiggørende læreprocesser, og supplere med mulighederne med en sociokulturel og en biografisk tilgang.

Artiklen er baseret på konkrete erfaringer og eksempler fra undervisning af voksne flygtninge/indvandrere med særlig fokus på arbejdsrettet sprogundervisning.