Analysestrategi med Foucault og Laclau: Civilsamfundet som styringsteknologi og flydende betegner

Michel Foucault og Ernesto Laclau (og hans livsledsager, Chantal Mouffe1) står begge centralt i debatterne om og udviklingen af diskursteori og -analyse. Deres diskursbegreber og analytiske interesser er ikke sammenfaldende, men at lade de to tilgange inspirere hinanden i konkrete analyser er oplagt og produktivt. Hvordan det kan gøres, vil vi illustrere i dette kapitel gennem et konkret empirisk eksempel, konstruktionen og brugen af civilsamfund i den danske politiske diskurs. Siden 1970’erne har der været mange diskussioner af, hvordan civilsamfund, særligt frivillige og frivillige organisationer, kunne revitalisere og aflaste velfærdsstaten.