An Economic Exploration of Firm-Level ESG Performance in Europe, Asia, and the US

  • Mirel Tatomir

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandling

Abstract

I over 30 år har miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) overvejelser fået stigende offentlig opmærksomhed og har tiltrukket betydelig interesse fra forskere på tværs af forskellige fagområder. Typisk fokuserede forskningen på at afgøre, om investering i sådanne praksisser var fordelagtig for virksomhedens præstation. I denne forbindelse har forskere diskuteret interessent- versus aktionærperspektiverne, hvilket var fundamentalt for dannelsen og udviklingen af empirisk litteratur inden for corporate finance og strategisk ledelse. Da disse praksisser nu betragtes som en integreret del af virksomhedens drift, bør forskningsfokus rettes mod interessent- og aktionærperspektivet, da en stabil strøm af litteratur antyder, at investorer i stigende grad er interesserede i og foretrækker ansvarlige virksomheder. Empiriske fund om forholdet mellem ESG og virksomhedspræstation forbliver uafklarede. Mange forskere tilskriver disse forskelle i geografiske, industrielle og tidsmæssige sammenhænge. Alligevel ser det ud til, at få studier overvejer, hvad den underliggende forklaring er, der ville føre til forskelle i forholdet mellem ESG og virksomhedspræstation. Denne afhandling foreslår, at forholdet ændrer sig i konteksten af investoradfærd og opfattelse i relation til geografiske, industrielle og tidsmæssige sammenhænge. Målet med denne afhandling er at (1) fremme forståelsen af de faktorer, der påvirker dette forhold fra et virksomhedsperspektiv ved at foreslå warm-glow teorien som en mulig teoretisk forklaring og (2) besvare opfordringen til yderligere forskning for at finde fremtrædende mønstre af ESG-virksomhedspræstationsforholdet fra nye empiriske kontekster. Forskningsmålet er at adressere det overordnede forskningsspørgsmål om sammenhængen mellem ESG og virksomhedspræstation og hvordan dette afhænger af investoradfærd og opfattelse med hensyn til tid, region og industri, som samlet adresseres på tværs af fem artikler i denne afhandling.

I Artikel 1 er målet at gennemgå og analysere de metodologiske og branchespecifikke kontekster af studier, der undersøger forholdet mellem ESG og virksomhedspræstation. Ved at følge en systematisk litteraturgennemgangsmetode som skitseret af Kraus et al. (2020) og Tranfield et al. (2003), gennemgår jeg 45 empiriske studier af ESG og virksomhedspræstation inden for en branchespecifik kontekst. Gennemgangen viser, at disse studier varierer med hensyn til anvendelsen af forskningsinstrumenter, mål for virksomhedspræstation, ESG-faktorer, kontrolvariabler, driftsindustri og forklaringsmekanisme for industrieffekt (eller manglen deraf). Gennemgangen viser, at få forskere følger en standardiseret forskningsramme til systematisk at undersøge dette fænomen. Implikationerne er, at metodologisk heterogenitet skal overvejes, før der kan drages nogen generaliseringer om forholdet mellem ESG og virksomhedspræstation inden for en branchespecifik kontekst. Baseret på dette udvikler jeg en forskningsramme til kritisk analyse af ESG-virksomhedspræstationsforholdet og fremhæver de ovennævnte faktorer og hvordan de bidrager til resultaterne. Efter en gennemgang af litteraturen og baseret på de teoretiske og metodologiske problemstillinger, der præsenteres, afslutter denne artikel med forslag til fremtidig forskning (såsom at forbinde teori med praksis, overveje ESG-dimensioner og analysere økonomiske implikationer for at nævne nogle få).

I Artikel 2 udfører jeg en metodologisk kvasi-replikation af Nollet, Filis og Mitrokostas (2016) 'Corporate Social Responsibility and Financial Performance: A non-linear and disaggregated approach' og tester empirisk forholdet mellem ESG og virksomhedspræstation i nye geografiske og tidsmæssige sammenhænge. Denne artikel undersøger en stikprøve på 264 nordiske virksomheder på tværs af syv industrier for perioden 2002 – 2019. Resultaterne antyder en mulig tilpasning af investorpræferencer med interessenternes interesser for den nordiske region; lavere risikojusterede afkast indikerer, at investorer foretrækker virksomheder med høj ESG med lille variation i ESG-driftpræstation. På industriniveau observerer jeg, at aktiepræstationen forbliver konsekvent negativ (lavere risikojusterede afkast) (med få undtagelser af ingen statistisk signifikante effekter), mens driftpræstationen har en negativ eller ingen statistisk signifikant sammenhæng i alle undtagen en industri (fremstilling). På landsniveau observerer jeg positive effekter af ESG på driftpræstation konsekvent på tværs af Danmark og Norge og negative effekter af ESG på aktiepræstation på tværs af Norden. Denne artikel bidrager til litteraturen ved at rationalisere disse fund med warmglow teorien. Artiklen foreslår, at investorinteresser synes at konvergere med interessenternes, da de muligvis får nytte af virksomheder med høj ESG i en region, der betragtes som højt udviklet inden for ansvarlige praksisser. Som følge heraf foreslår artiklen, at virksomheder bør motiveres til at investere i ESG.

I Artikel 3 giver jeg nye indsigter i de geografiske og industrielle kontekster af ESG-virksomhedspræstationsforholdet. Jeg udfører en metodologisk kvasi-replikation af Nollet, Filis og Mitrokostas (2016) ved at bruge en fokuseret undersøgelse af fremstillings- og servicesektoren. Min stikprøve omfatter 3245 virksomheder på tværs af USA, Europa og Asien for perioden 2002-2020. Undersøgelsen foreslår, at opfattelsen af greenwashing er en determinant for ESG-virksomhedspræstationsforholdet. Specifikt tester jeg ESG-virksomhedspræstationsforholdet for at finde nøgleindikatorerne for sektorer, der opfattes som greenwashing: 1) højere driftpræstation og 2) højere risikojusterede afkast. For servicesektoren finder jeg ingen beviser, der ville indikere en opfattelse af greenwashing. For fremstillingssektoren finder jeg blandede resultater på tværs af regioner. Bemærkelsesværdigt er resultaterne for USA i overensstemmelse med opfattelsen af greenwashing.

I Artikel 4 giver jeg nye indsigter i de geografiske, industrielle og tidsmæssige kontekster af ESG-virksomhedspræstationsforholdet. Jeg udfører en metodologisk kvasi-replikation af Nollet, Filis og Mitrokostas (2016) ved at bruge en fokuseret undersøgelse af banksektoren. For denne undersøgelse omfatter prøven 882 virksomheder på tværs af USA, Europa og Asien for perioden 2002-2020. I denne artikel undersøger jeg, hvordan ESG-virksomhedspræstationsforholdet ændrer sig over tid, specifikt ved at sammenligne perioder med normal usikkerhed med perioder med høj usikkerhed. Denne undersøgelse finder, at ESG-aktiepræstationsforholdet ændrer sig i perioder over tid. I perioder med normal usikkerhed indikerer lavere risikojusterede afkast, at investorer foretrækker høj ESG. I perioder med høj usikkerhed indikerer højere risikojusterede afkast det modsatte. ESG-driftpræstationen viser lidt eller ingen variation over tid. Samlet set finder jeg, at ESGvirksomhedspræstationsforholdet delvist er betinget af investorers opfattelse over tid, især i tider med høj usikkerhed.

I Artikel 5 undersøger jeg metoden for Asset4 ESG-scoren. Denne artikel fremhæver, at ESG-scoren blev udviklet til at lette ansvarlige investeringsbeslutninger, men siden har udviklet sig til også at give indsigt i virksomhedens ansvarlige praksisser for andre interessenter. Formålet med denne artikel er at forstå funktionaliteten af Asset4 ESG-scoren med en detaljeret redegørelse for underliggende data. Efterfølgende reflekterer denne artikel over de metodologiske udfordringer, som de vedrører validitet og pålidelighed. Som en konsekvens af de metodologiske begrænsninger, der præsenteres i denne artikel, argumenterer jeg for potentialet for fremkomsten af perverse økonomiske incitamenter og angiver behovet for mere dybdegående analyser af de underliggende data.

Hovedfundene i denne afhandling er, at dynamikken i ESG-virksomhedspræstationsforholdet afhænger af investorpræference i relation til geografiske, industrielle og tidsmæssige kontekster. Der synes at være en tilpasning af investorpræferencer med interessenternes interesser, da investorer i stigende grad viser en præference for ansvarlige virksomheder. Dette er dog betinget af investorernes opfattelser, som de relaterer sig til geografiske, industrielle og tidsmæssige kontekster. Dette fremhæver vigtigheden af at forstå, hvorfor ESG-virksomhedspræstationsforholdet kan ændre sig og desuden vigtigheden af pålideligheden af ESG-scoren. Denne afhandling adresserer en række teoretiske og praktiske implikationer og udvikler retninger for fremtidig forskning for mere dybdegående undersøgelser
OriginalsprogEngelsk
UdgivelsesstedRoskilde
ForlagRoskilde Universitet
Antal sider247
StatusUdgivet - 2024
NavnFS & P Ph.D. afhandlinger
ISSN0909-9174

Emneord

  • ESG (miljømæssig, social, ledelsesmæssig)
  • Virksomhedspræstation
  • Investorpræferencer og corporate finance

Citationsformater