Aktivitet – et forsvar mod dødelighed? ’Aktiv aldring’ er et ideal både kulturelt og i ældreplejen, men kan også bruges som et personligt forsvar mod svækkelsens skræmmende nærvær

    Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

    Resumé

    Artiklen præsenterer to indbyrdes forbundne analyser: Først en analyse af den bærende artikel i en officiel publikation med temaet ’aktiv aldring’, der peger på, at betegnelsen ’aktiv aldring’ kan siges at indeholde forestillinger om udødelighed. Dernæst analyseres etnografisk materiale fra kommunale dagcentre for ældre, hvor der i øjeblikket foregår en omstillingsproces i retning af at ansvarliggøre svækkede ældre mennesker som deltagere i daglige aktiviteter. Observationer fra dagcentre udfordrer antagelsen om, at disse ældre kan og vil være aktive, hvis bare de motiveres tilstrækkeligt for det, mens der i de udvalgte medarbejderinterviews etableres en modsætning mellem aktivitet som forbundet med selv-ansvarlighed overfor passivitet som forbundet med manglende ansvarlighed. Denne opfattelse kan bevirke en uopmærksomhed på, at ikke alle ældre kan leve op til de normative forventninger om ’aktiv aldring’. Desuden bliver medarbejdernes rolle som omsorgsudøvere nedtonet. Diskursen om aktiv aldring kan dermed komme til både at legitimere og tilskynde til en ansvarsforflyttelse fra personalet over på de ældre, der kommer i centrene.
    OriginalsprogDansk
    TidsskriftGerontologi
    Vol/bind2014
    Udgave nummer2
    Sider (fra-til)8-13
    ISSN1604-8644
    StatusUdgivet - okt. 2014
    BegivenhedCritical Care:: Advancing an Ethic of Care in Theory and Practice Conference at the University of Brighton - University of Brighton, Brighton, Storbritannien
    Varighed: 13 sep. 201214 sep. 2012
    http://www.brighton.ac.uk/sass/research/conferences/critical-care.php

    Konference

    KonferenceCritical Care:
    LokationUniversity of Brighton
    LandStorbritannien
    ByBrighton
    Periode13/09/201214/09/2012
    Internetadresse

    Emneord

    • aktiv aldring
    • ældrepleje
    • diskurs
    • svækkelse
    • forsvar
    • aktivitetscentre
    • dødsangst

    Citer dette

    @article{3d96068f69554e7082377c836f10dac8,
    title = "Aktivitet – et forsvar mod d{\o}delighed?: ’Aktiv aldring’ er et ideal b{\aa}de kulturelt og i {\ae}ldreplejen, men kan ogs{\aa} bruges som et personligt forsvar mod sv{\ae}kkelsens skr{\ae}mmende n{\ae}rv{\ae}r",
    abstract = "Artiklen pr{\ae}senterer to indbyrdes forbundne analyser: F{\o}rst en analyse af den b{\ae}rende artikel i en officiel publikation med temaet ’aktiv aldring’, der peger p{\aa}, at betegnelsen ’aktiv aldring’ kan siges at indeholde forestillinger om ud{\o}delighed. Dern{\ae}st analyseres etnografisk materiale fra kommunale dagcentre for {\ae}ldre, hvor der i {\o}jeblikket foreg{\aa}r en omstillingsproces i retning af at ansvarligg{\o}re sv{\ae}kkede {\ae}ldre mennesker som deltagere i daglige aktiviteter. Observationer fra dagcentre udfordrer antagelsen om, at disse {\ae}ldre kan og vil v{\ae}re aktive, hvis bare de motiveres tilstr{\ae}kkeligt for det, mens der i de udvalgte medarbejderinterviews etableres en mods{\ae}tning mellem aktivitet som forbundet med selv-ansvarlighed overfor passivitet som forbundet med manglende ansvarlighed. Denne opfattelse kan bevirke en uopm{\ae}rksomhed p{\aa}, at ikke alle {\ae}ldre kan leve op til de normative forventninger om ’aktiv aldring’. Desuden bliver medarbejdernes rolle som omsorgsud{\o}vere nedtonet. Diskursen om aktiv aldring kan dermed komme til b{\aa}de at legitimere og tilskynde til en ansvarsforflyttelse fra personalet over p{\aa} de {\ae}ldre, der kommer i centrene.",
    keywords = "aktiv aldring, {\ae}ldrepleje, diskurs, sv{\ae}kkelse, forsvar, aktivitetscentre, d{\o}dsangst",
    author = "Anne Liveng",
    year = "2014",
    month = "10",
    language = "Dansk",
    volume = "2014",
    pages = "8--13",
    journal = "Gerontologi",
    issn = "1604-8644",
    publisher = "Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, K{\o}benhavns Universitet",
    number = "2",

    }

    TY - JOUR

    T1 - Aktivitet – et forsvar mod dødelighed?

    T2 - ’Aktiv aldring’ er et ideal både kulturelt og i ældreplejen, men kan også bruges som et personligt forsvar mod svækkelsens skræmmende nærvær

    AU - Liveng, Anne

    PY - 2014/10

    Y1 - 2014/10

    N2 - Artiklen præsenterer to indbyrdes forbundne analyser: Først en analyse af den bærende artikel i en officiel publikation med temaet ’aktiv aldring’, der peger på, at betegnelsen ’aktiv aldring’ kan siges at indeholde forestillinger om udødelighed. Dernæst analyseres etnografisk materiale fra kommunale dagcentre for ældre, hvor der i øjeblikket foregår en omstillingsproces i retning af at ansvarliggøre svækkede ældre mennesker som deltagere i daglige aktiviteter. Observationer fra dagcentre udfordrer antagelsen om, at disse ældre kan og vil være aktive, hvis bare de motiveres tilstrækkeligt for det, mens der i de udvalgte medarbejderinterviews etableres en modsætning mellem aktivitet som forbundet med selv-ansvarlighed overfor passivitet som forbundet med manglende ansvarlighed. Denne opfattelse kan bevirke en uopmærksomhed på, at ikke alle ældre kan leve op til de normative forventninger om ’aktiv aldring’. Desuden bliver medarbejdernes rolle som omsorgsudøvere nedtonet. Diskursen om aktiv aldring kan dermed komme til både at legitimere og tilskynde til en ansvarsforflyttelse fra personalet over på de ældre, der kommer i centrene.

    AB - Artiklen præsenterer to indbyrdes forbundne analyser: Først en analyse af den bærende artikel i en officiel publikation med temaet ’aktiv aldring’, der peger på, at betegnelsen ’aktiv aldring’ kan siges at indeholde forestillinger om udødelighed. Dernæst analyseres etnografisk materiale fra kommunale dagcentre for ældre, hvor der i øjeblikket foregår en omstillingsproces i retning af at ansvarliggøre svækkede ældre mennesker som deltagere i daglige aktiviteter. Observationer fra dagcentre udfordrer antagelsen om, at disse ældre kan og vil være aktive, hvis bare de motiveres tilstrækkeligt for det, mens der i de udvalgte medarbejderinterviews etableres en modsætning mellem aktivitet som forbundet med selv-ansvarlighed overfor passivitet som forbundet med manglende ansvarlighed. Denne opfattelse kan bevirke en uopmærksomhed på, at ikke alle ældre kan leve op til de normative forventninger om ’aktiv aldring’. Desuden bliver medarbejdernes rolle som omsorgsudøvere nedtonet. Diskursen om aktiv aldring kan dermed komme til både at legitimere og tilskynde til en ansvarsforflyttelse fra personalet over på de ældre, der kommer i centrene.

    KW - aktiv aldring

    KW - ældrepleje

    KW - diskurs

    KW - svækkelse

    KW - forsvar

    KW - aktivitetscentre

    KW - dødsangst

    M3 - Tidsskriftartikel

    VL - 2014

    SP - 8

    EP - 13

    JO - Gerontologi

    JF - Gerontologi

    SN - 1604-8644

    IS - 2

    ER -