Abstract
Hvordan måler man fattigdom forstået, som det ikke at kunne klare sig selv, i det samfund man lever i? Fattigdomsopgørelser er ofte baseret på indkomst, som siger noget om mulighederne, men ikke noget om faktisk levevis. Der er derfor behov for metoder, som mere direkte belyser, hvad det vil sige ikke at kunne klare sig selv. I den sammenhæng har fattigdomsforskere peget på konsekvenser i form af afsavn. Den engelske fattigdomsforsker Peter Townsend var banebrydende inden for området. Artiklen sætter fokus på afsavnsbegrebet, dets oprindelse, anvendelse og udbredelse og peger på metodiske problemer ved afsavnsopgørelser. Det diskuteres, om der findes et indkomstniveau, under hvilket afsavnene er væsentligt mere omfattende end over dette indkomstniveau – altså findes knækket (kink), eller er der snarere tale om et missing link mellem afsavn og økonomisk levestandard? Afsavnstilgangens anvendelighed i Danmark, EU og globalt, samt over tid problematiseres. Den seneste udvikling i teoretiske bidrag til opgørelse af flere samtidige afsavn præsenteres, herunder Foster & Alkires multidimensionale mål for fattigdom og Arndt et al.s first order dominance-kriterie. Endelig illustreres afsavnstilgangen dels ved at se på afsavn blandt modtagere af de laveste sociale ydelser sammenlignet med andre forsørgelsesgrupper og dels ved en præsentation af afsavn i en EU-sammenhæng.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Dansk Sociologi |
Vol/bind | 24 |
Udgave nummer | 1 |
Sider (fra-til) | 47-69 |
Antal sider | 23 |
ISSN | 0905-5908 |
Status | Udgivet - 2013 |
Emneord
- afsavn
- EU
- multidimensional
- metode