Abstract
Senkapitalismens samfundsforhold har gjort krydsfeltet mellem udviklingen af arbejdslivet og individuelle livsforløb til en primær læringsarena, hvilket har ændret kravene til formel skolegang i barndom og ungdom væsentligt. Livshistorisk tilgang til voksenlæring og læringskarrierer er udviklet, inspireret af biografisk forskning, som modspil til traditionel uddannelse/pædagogik, der vender linsen fra institutionel intervention og læseplan til at fokusere på de lærende subjekter.
Artiklens udgangspunkt er sammenfletningen af den individuelle livserfaring og den samfundsmæssige dynamik, der individuelt fremstår som subjektive imperativer. Det handler i høj grad om den politiske spænding mellem fleksibilitetskravene til arbejdsstyrken og individuelle (og kollektive) muligheder for selvledelse og udformning af eget liv (karriere) gennem læring, eller med andre ord læring som en dimension af identitetsudvikling. Man kan også sige, at det handler om at udforske betingelserne for et nutidigt dannelsesbegreb (Bildung).
Teoretisk bliver dette et spørgsmål om en socio-materiel forståelse af emnet og de ressourcer og dynamikker, der er afgørende for, at læring kan blive en subjektiv frigørelseskraft. Erfaringsbegrebet er her afgørende, hvilket giver anledning til et psykosocialt perspektiv på livshistorien, der forbinder et sanseligt og kropsligt niveau (Lorenzers teori om interaktionsformer i tidlig socialisering) og et kulturelt niveau (diskurser og samfundsmæssig interaktion forstået gennem Wittgensteins sprogspilkoncept) (Salling Olesen 2018; 2020).
Den psykosociale tilgang arbejder i en fortolkningsmetodologi inspireret af psykoanalyse
Artiklens udgangspunkt er sammenfletningen af den individuelle livserfaring og den samfundsmæssige dynamik, der individuelt fremstår som subjektive imperativer. Det handler i høj grad om den politiske spænding mellem fleksibilitetskravene til arbejdsstyrken og individuelle (og kollektive) muligheder for selvledelse og udformning af eget liv (karriere) gennem læring, eller med andre ord læring som en dimension af identitetsudvikling. Man kan også sige, at det handler om at udforske betingelserne for et nutidigt dannelsesbegreb (Bildung).
Teoretisk bliver dette et spørgsmål om en socio-materiel forståelse af emnet og de ressourcer og dynamikker, der er afgørende for, at læring kan blive en subjektiv frigørelseskraft. Erfaringsbegrebet er her afgørende, hvilket giver anledning til et psykosocialt perspektiv på livshistorien, der forbinder et sanseligt og kropsligt niveau (Lorenzers teori om interaktionsformer i tidlig socialisering) og et kulturelt niveau (diskurser og samfundsmæssig interaktion forstået gennem Wittgensteins sprogspilkoncept) (Salling Olesen 2018; 2020).
Den psykosociale tilgang arbejder i en fortolkningsmetodologi inspireret af psykoanalyse
| Bidragets oversatte titel | En psyko-social tilgang til voksnes læring i koblingen mellem livsløv, arbejde og overgange |
|---|---|
| Originalsprog | Engelsk |
| Titel | Seeing Learning Differently: Societal Challenges, conceptual approaches, and empirical insights |
| Redaktører | Michael Bernhard, Christiane Hof |
| Antal sider | 15 |
| Udgivelsessted | Frankfurt |
| Kapitel | 8 |
| Status | Accepteret/In press - 2025 |
| Begivenhed | Adult Learning at the nexus between Life Course, Work and Transitions - Varighed: 27 sep. 2023 → 29 sep. 2023 |
Symposium
| Symposium | Adult Learning at the nexus between Life Course, Work and Transitions |
|---|---|
| Periode | 27/09/2023 → 29/09/2023 |