Åndsautomaten, eller ideernes materialitet. Ideologiteoretiske ressourcer hos Spinoza

Publikation: KonferencebidragPaperForskningpeer review

Resumé

“[M]atrixen for enhver mulig teori om ideologi” kan findes i appendixet til første bog af Etikken (1677), skal man tro Althusser. Her forklarer Spinoza hvordan mennesket ‘vender naturen på hovedet’ og bilder sig ind at være en fantastisk undtagelse fra den lovprægede natur. Imidlertid kan man finde materiale til at tænke ideologi andre steder i Spinozas værk. Med afsæt i Etikken (og til dels TIE), der skelner mellem ‘tænkning’ og ‘udstrækning’ som forskellige måder at forstå virkeligheden på, vil jeg pege på to interessante elementer til en ideologiteori, der begge beror på at vi sætter parentes om spørgsmålet om sandhed, og i stedet interesserer os for relationer internt til idesfæren. Dels et analyseredskab, der angår ideens årsag eller grund; dels en pragmatisk orienteret strategi, der angår dens virkning.
I sin adskillelse af attributterne blokerer den spinozistiske metafysik for at tænke ideologi som en afledt ‘refleks’ af de materielle betingelser, og opfordrer i stedet til at undersøge kausale strukturer blandt ideerne selv. Ved hjælp af begrebet om den adækvate ide vil jeg identificere tre ‘ideologiske figurer’, der eksemplificerer det element af forvrængning, der er på spil i ideologiske konstruktioner, uden at søge tilflugt i kategorierne sand/falsk og dermed forblive i et spørgsmål om korrespondens mellem ideer og ting. Dernæst vil jeg – i forlængelse af Hasana Sharps begreb om renaturalisering (2011) – pege på hvordan en materialistisk kritik bør udvides til at omfatte tænkningen selv således at ideer og ideologiske komplekser vurderes ud fra deres affektive virkninger. Ved en sådan spinozistisk indstilling flyttes fokus væk fra ideer som afbildninger og hen imod deres produktive kraft i en affektiv økonomi.
OriginalsprogDansk
Publikationsdato1 sep. 2017
StatusUdgivet - 1 sep. 2017
BegivenhedMarx Nu! - Roskilde Universitet, Roskilde, Danmark
Varighed: 1 sep. 20172 sep. 2017
Konferencens nummer: 2
https://marxistiskestudier.com/

Konference

KonferenceMarx Nu!
Nummer2
LokationRoskilde Universitet
LandDanmark
ByRoskilde
Periode01/09/201702/09/2017
AndetSelskab for Marxistiske Studier afholdt sidste år på Aarhus Universitet sin første årlige konference, Marx Nu! 2016. Der blev det tydeligt for enhver, at den såkaldte “marxistiske vending” også er slået igennem på de danske universiteter. Interessen for Marx, den marxistiske tradition og andre kritiske forskningstraditioner er stigende blandt både forskere og studerende, hvilket de mange oplæg og deltagere vidnede om.<br/><br/>Selskab for Marxistiske Studier er en del af denne bølge, og vi rider videre på den i 2017!<br/><br/>Derfor inviterer vi alle kritiske forskere og studerende til at deltage i og bidrage til konferencen Marx Nu! 2017 på Roskilde Universitet 1.-2. september 2017.<br/><br/>Formålet med selskabets årlige konferencer er at tilvejebringe et akademisk samlingspunkt for den kritiske forskning på de danske universiteter. Derfor skal termen “marxistisk” også forstås bredt og omfatter eksempelvis også alle traditioner og tænkere, der befinder sig i omkredsen af den marxistiske tradition, forholder sig til den eller har noget interessant at sige om den. Det væsentlige er, om forskningen besidder en frigørende impuls og kritisk tendens – ikke, om den bekender sig til en given tænker eller en etableret kanon.<br/><br/>2017 er jubilæernes år. Det er 150 år siden, Karl Marx udgav første bind af Das Kapital, det er 100 år siden, revolutionære erobrede magten i Rusland, og det er ligeledes 100 år siden, Danmark solgte Dansk Vestindien til USA. Vi er derfor særligt interesserede i oplæg, der berører disse emner.<br/><br/>Der er imidlertid også plads til andre oplæg, der kan handle om alt fra sociale bevægelser, højrepopulisme, neoliberalisme, arbejderbevægelser, anti-koloniale kampe og globalisering til klimaforandringer, racisme, medier, klasseanalyser, sexisme, ideologikritik, kunst, litteratur og revolution.<br/><br/>Send dit abstract på 200-300 ord til info@marxistiskestudier.com inden 1. juli. Præsentationer kan være på dansk eller engelsk.<br/>
Internetadresse

Citer dette

Ploug, A. C. (2017). Åndsautomaten, eller ideernes materialitet. Ideologiteoretiske ressourcer hos Spinoza. Afhandling præsenteret på Marx Nu!, Roskilde, Danmark.
@conference{95e8d744ad8f4805806b4d0c819c32f7,
title = "{\AA}ndsautomaten, eller ideernes materialitet. Ideologiteoretiske ressourcer hos Spinoza",
abstract = "“[M]atrixen for enhver mulig teori om ideologi” kan findes i appendixet til f{\o}rste bog af Etikken (1677), skal man tro Althusser. Her forklarer Spinoza hvordan mennesket ‘vender naturen p{\aa} hovedet’ og bilder sig ind at v{\ae}re en fantastisk undtagelse fra den lovpr{\ae}gede natur. Imidlertid kan man finde materiale til at t{\ae}nke ideologi andre steder i Spinozas v{\ae}rk. Med afs{\ae}t i Etikken (og til dels TIE), der skelner mellem ‘t{\ae}nkning’ og ‘udstr{\ae}kning’ som forskellige m{\aa}der at forst{\aa} virkeligheden p{\aa}, vil jeg pege p{\aa} to interessante elementer til en ideologiteori, der begge beror p{\aa} at vi s{\ae}tter parentes om sp{\o}rgsm{\aa}let om sandhed, og i stedet interesserer os for relationer internt til idesf{\ae}ren. Dels et analyseredskab, der ang{\aa}r ideens {\aa}rsag eller grund; dels en pragmatisk orienteret strategi, der ang{\aa}r dens virkning.I sin adskillelse af attributterne blokerer den spinozistiske metafysik for at t{\ae}nke ideologi som en afledt ‘refleks’ af de materielle betingelser, og opfordrer i stedet til at unders{\o}ge kausale strukturer blandt ideerne selv. Ved hj{\ae}lp af begrebet om den ad{\ae}kvate ide vil jeg identificere tre ‘ideologiske figurer’, der eksemplificerer det element af forvr{\ae}ngning, der er p{\aa} spil i ideologiske konstruktioner, uden at s{\o}ge tilflugt i kategorierne sand/falsk og dermed forblive i et sp{\o}rgsm{\aa}l om korrespondens mellem ideer og ting. Dern{\ae}st vil jeg – i forl{\ae}ngelse af Hasana Sharps begreb om renaturalisering (2011) – pege p{\aa} hvordan en materialistisk kritik b{\o}r udvides til at omfatte t{\ae}nkningen selv s{\aa}ledes at ideer og ideologiske komplekser vurderes ud fra deres affektive virkninger. Ved en s{\aa}dan spinozistisk indstilling flyttes fokus v{\ae}k fra ideer som afbildninger og hen imod deres produktive kraft i en affektiv {\o}konomi.",
author = "Ploug, {Anna Cornelia}",
year = "2017",
month = "9",
day = "1",
language = "Dansk",
note = "Marx Nu! ; Conference date: 01-09-2017 Through 02-09-2017",
url = "https://marxistiskestudier.com/",

}

Ploug, AC 2017, 'Åndsautomaten, eller ideernes materialitet. Ideologiteoretiske ressourcer hos Spinoza' Paper fremlagt ved Marx Nu!, Roskilde, Danmark, 01/09/2017 - 02/09/2017, .

Åndsautomaten, eller ideernes materialitet. Ideologiteoretiske ressourcer hos Spinoza. / Ploug, Anna Cornelia.

2017. Afhandling præsenteret på Marx Nu!, Roskilde, Danmark.

Publikation: KonferencebidragPaperForskningpeer review

TY - CONF

T1 - Åndsautomaten, eller ideernes materialitet. Ideologiteoretiske ressourcer hos Spinoza

AU - Ploug, Anna Cornelia

PY - 2017/9/1

Y1 - 2017/9/1

N2 - “[M]atrixen for enhver mulig teori om ideologi” kan findes i appendixet til første bog af Etikken (1677), skal man tro Althusser. Her forklarer Spinoza hvordan mennesket ‘vender naturen på hovedet’ og bilder sig ind at være en fantastisk undtagelse fra den lovprægede natur. Imidlertid kan man finde materiale til at tænke ideologi andre steder i Spinozas værk. Med afsæt i Etikken (og til dels TIE), der skelner mellem ‘tænkning’ og ‘udstrækning’ som forskellige måder at forstå virkeligheden på, vil jeg pege på to interessante elementer til en ideologiteori, der begge beror på at vi sætter parentes om spørgsmålet om sandhed, og i stedet interesserer os for relationer internt til idesfæren. Dels et analyseredskab, der angår ideens årsag eller grund; dels en pragmatisk orienteret strategi, der angår dens virkning.I sin adskillelse af attributterne blokerer den spinozistiske metafysik for at tænke ideologi som en afledt ‘refleks’ af de materielle betingelser, og opfordrer i stedet til at undersøge kausale strukturer blandt ideerne selv. Ved hjælp af begrebet om den adækvate ide vil jeg identificere tre ‘ideologiske figurer’, der eksemplificerer det element af forvrængning, der er på spil i ideologiske konstruktioner, uden at søge tilflugt i kategorierne sand/falsk og dermed forblive i et spørgsmål om korrespondens mellem ideer og ting. Dernæst vil jeg – i forlængelse af Hasana Sharps begreb om renaturalisering (2011) – pege på hvordan en materialistisk kritik bør udvides til at omfatte tænkningen selv således at ideer og ideologiske komplekser vurderes ud fra deres affektive virkninger. Ved en sådan spinozistisk indstilling flyttes fokus væk fra ideer som afbildninger og hen imod deres produktive kraft i en affektiv økonomi.

AB - “[M]atrixen for enhver mulig teori om ideologi” kan findes i appendixet til første bog af Etikken (1677), skal man tro Althusser. Her forklarer Spinoza hvordan mennesket ‘vender naturen på hovedet’ og bilder sig ind at være en fantastisk undtagelse fra den lovprægede natur. Imidlertid kan man finde materiale til at tænke ideologi andre steder i Spinozas værk. Med afsæt i Etikken (og til dels TIE), der skelner mellem ‘tænkning’ og ‘udstrækning’ som forskellige måder at forstå virkeligheden på, vil jeg pege på to interessante elementer til en ideologiteori, der begge beror på at vi sætter parentes om spørgsmålet om sandhed, og i stedet interesserer os for relationer internt til idesfæren. Dels et analyseredskab, der angår ideens årsag eller grund; dels en pragmatisk orienteret strategi, der angår dens virkning.I sin adskillelse af attributterne blokerer den spinozistiske metafysik for at tænke ideologi som en afledt ‘refleks’ af de materielle betingelser, og opfordrer i stedet til at undersøge kausale strukturer blandt ideerne selv. Ved hjælp af begrebet om den adækvate ide vil jeg identificere tre ‘ideologiske figurer’, der eksemplificerer det element af forvrængning, der er på spil i ideologiske konstruktioner, uden at søge tilflugt i kategorierne sand/falsk og dermed forblive i et spørgsmål om korrespondens mellem ideer og ting. Dernæst vil jeg – i forlængelse af Hasana Sharps begreb om renaturalisering (2011) – pege på hvordan en materialistisk kritik bør udvides til at omfatte tænkningen selv således at ideer og ideologiske komplekser vurderes ud fra deres affektive virkninger. Ved en sådan spinozistisk indstilling flyttes fokus væk fra ideer som afbildninger og hen imod deres produktive kraft i en affektiv økonomi.

M3 - Paper

ER -

Ploug AC. Åndsautomaten, eller ideernes materialitet. Ideologiteoretiske ressourcer hos Spinoza. 2017. Afhandling præsenteret på Marx Nu!, Roskilde, Danmark.