Virksomhedernes indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø

    Projekter: ProjektForskning

    Beskrivelse

    I 2003 bevilgede Arbejdsmiljøforskningsfonden 7,7 mio. kr. til VIPS-projektet. VIPS står for Virksomheders Indsats for et bedre Psykisk arbejdsmiljø - et prospektivt interventionsstudie.
    Projektet startede 1. april 2004 og blev afsluttet 31/12 2007. Det blev gennemført i et samarbejde mellem forskere fra Institut for Produktion og Ledelse på DTU, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, TeamArbejdsliv og Roskilde Universitetscenter.
    Formålet med VIPS var at finde frem til, hvorfor nogle virksomheder er i stand til at gennemføre en succesfuld indsats for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø mens andre går i stå, og hvordan virksomheder kan overvinde vanskeligheder og barrierer på vejen til et bedre psykisk arbejdsmiljø.
    Hertil blev udvalgt 14 større private og offentlige virksomheder med samlet ca. 3500 medarbejdere, som var i gang med eller villige til en indsats for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.
    AkronymVIPS
    StatusAfsluttet
    Effektiv start/slut dato01/10/200302/01/2007