Universal Aspirations vs. Geopolitical Divides: Imagining the World as a “Post-Millennial” in the SDG Era

Projekter: ProjektForskning

Projektdetaljer

Beskrivelse

Unge fra hele verden konfronteres i dag med udfordringer, der går på tværs af landegrænser – for eksempel klimaændringer og COVID-19 pandemien. Disse udfordringer betegnes ofte som globale og FNs Verdensmål lægger op til, at de skal løses gennem globale partnerskaber. I tråd med denne forestilling om globale partnerskaber har unge over hele verden allerede mobiliseret sig til klimakamp gennem koordinerede aktioner som skolestrejke for klimaet. Men i modsætning til forestillinger om ligestillede globale partnerskaber har disse unge meget forskellige lokale levevilkår på grund af sociale og økonomiske uligheder. Dette projekt fokuserer på unge, der er optaget af at finde løsninger på globale udfordringer, men lever i områder af verden med vidt forskellige livsbetingelser. Konkret vil projektet se på unge i Tanzania og Danmark – to lande der har været i et ulige udviklingspartnerskab i næsten 60 år. Projektet vil undersøge, hvorledes disse unge forholder sig til modsætningsforholdet mellem universelle aspirationer, der bygger på forestillinger om globale løsninger og lige partnerskaber, og geopolitiske skel der formes af hierarkier og ulige magtforhold.
Kort titelGlobal Imaginaries
StatusIgangværende
Effektiv start/slut dato01/07/202330/06/2027

FN's verdensmål

I 2015 blev FN-landene enige om 17 verdensmål til at standse fattigdom, beskytte planeten og sikre velstand for alle. Dette projekt bidrager til følgende verdensmål:

  • Verdensmål 10 - Mindre ulighed
  • Verdensmål 17 - Partnerskaber for handling

Emneord

  • Udvikling
  • Bæredygtighed
  • Tanzania
  • SDG
  • unge
  • partnerskaber