Trivselsfremmende og produktive tidsmiljøer

Gode tidsmiljøer – Fremtidens kilde til bedre trivsel og øget produktivitet?
HK-Kommunal har i samarbejde med Center for arbejdslivsforskning ved Roskilde Universitet Roskile Universitet gennemført et projekt med titlen ’Tidsmiljø’. I den forbindelse er der foretaget en undersøgelse af 6 kommunale og regionale arbejdspladser.
Afsættet for undersøgelsen var at vi alle har et tidsmiljø på samme måde som vi har et arbejdsmiljø. Tidsmiljøets karakter bestemmes af de daglige rutiner, vaner og pauser samt den måde arbejdet er organiseret på. Arbejdets organisering er bestemmende for hvem der gør hvad, hvornår, hvorhenne, sammen med hvem og i hvilket tidsrum. Tilsammen skaber det nogle tidsstrukturer som vi bruger til at orientere os efter i hverdagen. Uden disse tidsstrukturer vil alt være kaos, som det f.eks. kan være i ekstrem grænseløst arbejde. I den modsatte pol kan tidsstrukturerne være så snærende at vi reelt ikke har nogen indflydelse på vores eget arbejdsliv. Det kender vi historisk fra det traditionelle industriarbejde, hvor arbejdet var ekstremt standardiseret. Både i det ekstremt grænseløse arbejde og i det ekstremt standardiserede arbejde er tidsmiljøet kendetegnet ved det vi kalder ’brutal tid’ fordi vi som mennesker ikke kan skabe naturlige rytmer.
Tidsstrukturerne er det vi bruger til at skabe en grundrytme i hverdagen, både som individer og som arbejdsplads. Som mennesker er vi dybt afhængige af rytmer i hverdagen. Tidsmiljøer med en stærk grundrytme er det vi kalder ’sund tid’. Bliver hverdagen for uforudsigelig, kompliceret eller intens så truer det vores biologiske og sociale rytmer. Uden rytmer vil vi så at sige gå til grunde. På de undersøgte arbejdspladser er der mange forhold som bryder med de daglige rytmer: Dårligt fungerende IT systemer, kontinuerlige forandringer, projekter, evalueringer, ad hoc planlægning og koordinering, fravær, kontrolsystemer, tunge borgere mm.
På de undersøgte arbejdspladser kender medarbejderne, ikke særligt overraskende, til det at have en fortravlet hverdag. Det er som om HK arbejdet er karakteriseret ved en kronisk mangel på tid. Derfor oplever mange stress i hverdagen og de får et ængsteligt forhold til tiden. Mange år med besparelser i den offentlig sektor spiller en vigtig rolle i den forbindelse, men det er ikke hele forklaringen. Koncentration og fordybelse er mange steder en forudsætning for at løse opgaverne. Derfor er det paradoksalt at netop koncentration og fordybelse har særdeles vanskelige betingelser, på de undersøgte arbejdspladser. Arbejdet fragmenteres så der kun er kortvarige muligheder for koncentration og fordybelse. I sidste ende er det altid de mest krævende opgaver der lider under presset og som medarbejderne dermed skubber foran sig.
Når der ikke er de rigtige tidslige betingelser for at udføre arbejdet så har vi at gøre med en af samtidens største psykiske belastninger i arbejdet. Vi har alle brug for at føle os produktive. Derfor er der en tæt kobling mellem trivsel og produktivitet. Hvorvidt det lykkes at skabe denne kobling handler i høj grad om at håndtere tidens kvalitet, i hverdagen på arbejdspladsen.
Ved at tale om tid på nye måder kan man bedre forstå hvad der gør os fattige på (den rigtige) tid, og dermed gøre noget ved det. Vi kan også lære af undersøgelsens gode eksempler på sunde tidsmiljøer. Men det er ikke kun en individuel udfordring. Det er også en organisatorisk udfordring at skabe tidslige betingelser som sikrer at vi lykkes med at løse kerneopgaven. Gode tidsmiljøer understøtter at der er plads til at mødes, være sociale og lære hinanden at kende så vi bliver bedre til at koordinere og planlægge, vidensdele og være innovative. Dermed er man kommet et skridt nærmere et tidsmiljø der er forbundet med produktivitet og trivsel.