The Open Window - documentary film.

Projekter: ProjektForskning

Beskrivelse

Fortsætte af min Ph.d. dokumentarfilm. Co-director sammen med Wiliam Sloan og Daniel Owenhandler på dokumentaren, The Open Window

I oktober 2014 begyndte vi de første optagelser til
dokumentarfilmen, The Open Window - den blev udgivet med hjælp fra RUC og Carlsberg Fondet i Maj 2018. Dokumentaren dokumenterer det (teknologiske) skifte, som Indien lige nu er midt i. Hver måned kommer millioner af nye brugere online, og forskellige offentlige og private initiativer søger at udvide internettet så hurtigt som muligt. Vi har især koncentreret os om det ”første møde med nettet”, og i dokumentaren følger vi de to unge skolepiger, Jaya og Deepa, som er fra et slumkvarter i Delhi. Jaya og Deepa er blevet en del af School in the Cloud, som er et globalt eksperiment i selvorganiseret læring, der bl.a. hjælper statsdrevne skoler i Indien (der er ekstremt ressourcefattige set med danske øjne) med supplerende undervisning drevet af et mentorkorps.

School in the Cloud har givet pigerne mulighed for at bruge internettet, samt at få undervisning over Skype i bl.a. engelsk. Endvidere afholder School in the Cloud et læringsprogram, som de kalder Big Questions. Som navnet antyder, stilles der her nogle af de store filosofiske spørgsmål som ”Why do we think?”

Programmet er beregnet til at inspirere børnenes evne til abstrakt tænkning og tilskynde til en eksplorativ og selvstændig tilgang til læring. Det lyder fra deres fremstilling: ”Big Questions connect more than one subject and ensure that the SOLE (Self-Organised Learning Environments) inspires research, debate, and critical thinking”.

School in the Cloud-projektet er grundet manglende bevillinger truet af lukning, og
pigerne er tvunget til at overveje konsekvenserne af at have deres internetadgang
og læringsprogrammer taget væk. Deres historie giver grobund for overvejelser om
potentialet i internettet og nye læringskulturer uden for vores vestlige kulturkreds.
Endvidere giver pigernes fortælling mulighed for at stille det store spørgsmål:
Hvordan kan internettet tjene til at frigøre menneskeligt potentiale og katalysere
nye former for kollaboration i et land som Indien, der er konfronteret med mange
komplekse sociale og miljømæssige udfordringer?

For at give perspektiv på disse spørgsmål udfolder dokumentaren sig som en
rejse fra den ekspansive urbanitet i Indiens store metropoler til fjerne landsbyer
i sumpområder, der stadig lever stort set uden nogen form for digital teknologi.

Dokumentaren væver intime menneskelige fortællinger sammen med kritiske indsigter fra forskere og praktikere inden for teknologi, erhvervsliv, uddannelse,
politik og DIY(kultur). Samlet giver dokumentaren et portræt af en nation midt i
eller på kanten af en digital netværksrevolution.

Samtidig er dokumentarfilmprojektet i sig selv et radikalt kollaborativt eksperiment,
og det er svært at forudsige udfaldet. Projektet er udviklet og organiseret
gennem internettets muligheder for at organisere kollaboration uden nogen form
for fast organisation, med reference til Clay Shirkys idé om Organizing Without
Organizations (2009). Dette kan være vanskeligt, når det handler om et stort og
krævende projekt som produktionen af en dokumentarfilm. Uanset hvordan det
udvikler sig videre, har projektet været en måde at åbne for nye ”verdener”, og det
har givet rig mulighed for at få et konkret og erfaringsbaseret indblik i nye (og gamle)
kollaborative vidensstrømninger uden for vores vestlige kulturkreds.

https://vimeo.com/261870845/
Password: knowledge
.
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato20/10/201401/05/2018