Social fantasi. Hverdagsliv og erfaringslæring

Social fantasi. Hverdagsliv og erfaringslæring



I en 3-årig periode (1997-2000) havde jeg en bevilling fra Statens Humanistiske Forskningsråd (SHF) til at arbejde med temaet social fantasi i et teoretisk perspektiv. Efter en årrække helliget empiriske projekter der i kraft af deres (i stigende grad) aktionsforskningsorienterede tilgang var praktisk meget arbejdsintensive, fik jeg med dette stipendium mulighed for i højere grad at arbejde teoretisk med en bestemmelse af et begreb om social fantasi – hvilket vidtgående var forblevet implicit i aktionsforskningsprojekterne. Jeg så et begreb for mig der var en videreudvikling af et begreb om erfaringsdannelse i traditionen fra Oskar Negt, og som lå i spændingsfeltet mellem kritisk teori Th. W. Adorno, M. Horkheimer, W. Benjamin, Rudolf zur Lippe), psykoanalytisk socialisationsteori og socialpsykologi (Alfred Lorenzer, Peter Brückner, Donald Winnicott) og Henri Lefebvres hverdagslivsarbejder. Min ide var at skrive en teoretisk monografi om social fantasi. Arbejdet tog imidlertid delvist en anden retning. Jeg lavede en række teoretiske (for-)studier, men skriftligt (og publikationsmæssigt) brugte jeg mest energi på at udarbejde bestemmelsen af social fantasi eksemplarisk ud fra en detaljeret analyse af erfaringerne med Industri og Lykke-projektet. Dette arbejde foregik i samarbejde med Kurt Aagaard Nielsen og Peter Olsén. I vores fælles to bøger om dette projekt er social fantasi fremstillet (og teoretisk reflekteret) i praksis. I andre skrifter udarbejdede jeg begrebet dels i relation til Negts overvejelser over eksemplarisk læring og dels i relation til spørgsmålet om arbejdets skabende sider og potentiale. Arbejdet med den psykoanalytiske tilgang fandt sit foreløbige nedslag i en række leksikonartikler til Psykodynamisk leksikon. Dem kan man betragte som forarbejder til en samlet fremstilling. I analysen af Industri og Lykke-projektet spiller refleksionen over forholdet mellem hverdagsliv og social fantasi en fremtrædende rolle, men den teoretiske inspiration fra Lefebvre forblev implicit. I senere arbejder er temaet – social fantasi – blevet udfoldet yderligere, bl.a. i forhold et begreb om social læring og til dets æstetiske dimensioner, jf. først og fremmest mine og Kurt Aagaard Nielsens bøger: En menneskelig natur. Aktionsforskning for bæredygtighed og politisk kultur (2006) og Demokrati og naturbeskyttelse (2007), mit foredrag: Social Imagination. Democracy, Sustainability and Participatory Learning (2009) og min artikel: Sansebevidsthed og gestisk viden: Om det æstetiske ud fra kritisk teori (2010).



Publikationer

Følgende publikationer er direkte relateret til mit arbejde med social fantasi i den 3-årige stipendieperiode:

Birger Steen Nielsen: Det eksemplariske princip, i: K. Weber m. fl. (red.): Modet til fremtiden. Roskilde Universitetsforlag 1997



Birger Steen Nielsen: Exemplarisches Lernen, i: W. Lenk m. fl. (red.): Kritische Theorie und politischer Eingriff. Offizin Verlag 1999



Birger Steen Nielsen og Kurt Aagaard Nielsen: Arbejde og kunstsans, i: Tidsskrift for Arbejdsliv 1/4 1999



Birger Steen Nielsen, Kurt Aagaard Nielsen og Peter Olsén: Industrie und Glück. Poiesis 10. Schneider Verlag 1999



Birger Steen Nielsen, Kurt Aagaard Nielsen og Peter Olsén: Demokrati som lærepoces. Industri og Lykke: Et år med Dyndspringeren. Roskilde Universitetsforlag 1999



Birger Steen Nielsen: Arbejde og demokrati – politisk dannelse i dag, i: I. Bering m. fl. (red.): Ude af trit?

– forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse. Roskilde Universitetsforlag 2000



Birger Steen Nielsen: 22 opslag om socialisationsteori, dybdehermeneutik, psykoanalytisk socialpsykologi i: Ole Andkjær Olesen (red.): Psykodynamisk leksikon. Gyldendal 2002



Peter Olsén, Birger Steen Nielsen og Kurt Aagaard Nielsen: Demokrati og bæredygtighed. Social fantasi og samfundsmæssig rigdomsproduktion. Roskilde Universitetsforlag 2003