Projektdetaljer

Beskrivelse

Hvordan kan vi fremme unges motivation, lyst og mod til at påbegynde en erhvervsrettet uddannelse, få et fritidsjob eller et job på arbejdsmarkedet?

Projekt UMAGE’s formål er at fremme unges motivation, lyst og mod til at påbegynde en erhvervsrettet uddannelse, få et fritidsjob eller et ordinært job på arbejdsmarkedet. Det videre formål er at sikre flere faglærte og kvalificeret arbejdskraft til i udgangspunktet det regionale erhvervsliv. Som led i projektet etableres me¬ningsfulde prøvehandlinger på virksomheder ud fra de unges interesser, og der søges etableret arbejds- og interessefællesskaber med en buddy for de unge. Desuden vægtes vejledning af de unge til fritidsjob, praktikforløb, lære- og elevpladser, uddannelse og ansættelse i virksomheder.
Det er projektets målsætning at udvikle modeller for rekruttering af unge i alderen 15-30 år til gennemførelse af prøvehandlinger i virksomheder samt at etablere netværk, arbejds- og interessefællesskaber med buddyer og guides, som kan fremme unges motivation, lyst og mod til at påbegynde en erhvervsrettet uddannelse. Fællesskaberne skal understøtte de unges personlige, sociale og faglige udvikling.
De unge rekrutteres primært fra Boligselskabet Sjællands afdelinger i henholdsvis Roskilde, Ringsted og Køge (inklusiv Borup).
Ud over rekruttering af unge til gennemførelse af prøvehandlinger etableres kursusforløb for skoleelever i folkeskolens ældste klasser med henblik på at kvalificere unge til at opnå et fritidsjob eller fremme interessen for en erhvervsuddannelse.
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/11/202331/12/2024

Samarbejdspartnere

  • Roskilde Universitet
  • Corolab (Projektpartner) (leder)
  • Roskilde Tekniske Skole (Projektpartner)
  • Boligselskabet Sjælland (BOSJ) (Projektpartner)
  • Zealand Business College (Projektpartner)
  • Region Sjælland
  • Impactly (Projektpartner)

FN's verdensmål

I 2015 blev FN-landende enige om 17 verdensmål til at standse fattigdom, beskytte planeten og sikre velstand for alle. Dette projekt bidrager til følgende verdensmål:

  • Verdensmål 10 - Mindre ulighed
  • Verdensmål 11 - Bæredygtige byer og lokalsamfund
  • Verdensmål 17 - Partnerskaber for handling

Emneord

  • Unge fra udsatte boligområder
  • Bæredygtige fællesskaber
  • Overgang fra skole til erhvervsuddannelse
  • Tværsektorielt samarbejde
  • Aktionsforskning
  • Meningsfulde prøvehandlinger i private virksomheder
  • Fremme af erhvervsuddannelse
  • Fremme af opnåelse af fritidsjob
  • Kurser for folkeskoleelever til opnåelse af fritidsjob