Projektdetaljer

Beskrivelse

Projektets formål er at fremme unges motivation, lyst og mod til at påbegynde en erhvervsrettet uddannelse. Som led i projektet etableres meningsfulde prøvehandlinger på virksomheder ud fra de unges interesser, og der søges etableret arbejds- og interessefællesskaber med mentorer for de unge. Desuden vægtes vejledning af de unge til fritidsjob, praktikforløb, lære- og elevpladser, uddannelse og ansættelse i virksomheder.
Det er projektets målsætning at udvikle modeller for rekruttering af unge i alderen 15-30 år til gennemførelse af prøvehandlinger i virksomheder samt at etablere netværk, arbejds- og interessefællesskaber med mentorer og guides, som kan fremme unges motivation, lyst og mod til at påbegynde en erhvervsrettet uddannelse. Hvor det er perspektivrigt kobles prøvehandlinger i virksomheder med besøg eller supplerende kursusaktiviteter på en uddannelsesinstitution, f.eks. Forberedende Grunduddannelse (FGU), Teknisk skole eller Business College.
De unge rekrutteres fra Boligselskabet Sjællands boligafdelinger i henholdsvis Roskilde, Ringsted og Køge (inklusiv Borup), primært fra afdelinger som er omfattet af den aktuelle boligsociale helhedsplan.
Det er projektets ambition, at erfaringer og metoder, som viser sig velegnede i forhold til at fremme unges motivation og kompetenceudvikling i forhold til at påbegynde en uddannelse eller få en tilknytning til arbejdsmarkedet, søges skaleret i forhold til flere lokationer og flere unge.
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/11/202331/12/2024

Samarbejdspartnere

  • Roskilde Universitet
  • Corolab (Projektpartner) (leder)
  • Roskilde Tekniske Skole (Projektpartner)
  • Boligselskabet Sjælland (BOSJ) (Projektpartner)
  • Zealand Business College Roskilde (Projektpartner)
  • Region Sjælland
  • Impactly (Projektpartner)

FN's verdensmål

I 2015 blev FN-landene enige om 17 verdensmål til at standse fattigdom, beskytte planeten og sikre velstand for alle. Dette projekt bidrager til følgende verdensmål:

  • Verdensmål 10 - Mindre ulighed
  • Verdensmål 11 - Bæredygtige byer og lokalsamfund
  • Verdensmål 17 - Partnerskaber for handling

Emneord

  • Udsatte unge
  • Bæredygtige fællesskaber
  • Uddannelsesforberedelse
  • Tværsektorielt samarbejde
  • Aktionsforskning