Projekt: Robuste Organisations Translationer

Projekter: ProjektForskning

Beskrivelse

Det overordnede forskningstema er studiet af ideers møde med praksis i og på tværs af organisationer. Mere specifikt interesserer vi os for empiri-funderet forståelse og teoretisering af processer hvor ideer skabes og introduceres i organisatoriske praksisser og mikro-situationer i organisationer og i interorganisatoriske netværk, idet der arbejdes med forandring eller stabiliseringsprocesser rettet imod skabelse af robusthed i praksis.Den centrale hypotese i vores forskningsprojekt er, at translationsbegrebet (som udviklet indenfor f.eks. ANT og skandinavisk neo-institutionalisme m.m.) kan bidrage med en bedre empirisk baseret forståelse af organisatoriske og socio-tekniske forandringsprocesser. Vores forskningsmæssige aktiviteter kredser omkring en udforskning af denne hypotese. Dette med henblik på at skabe et alternativ til andre teoretiseringer af forandringsprocesser samt skabe et alternativt normativt fundament for, hvordan der kan og/eller bør arbejdes med organisationsfor-andring i praksis i organisationer, når formålet er at producere forandringsløsninger der er robuste.
AkronymROT
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/09/201401/09/2017

Emneord

  • Organisationsforandring, forandringsledelse, oversættelse, translation.