Ideen med Minerva er at undersøge subjektive, faglige og organisatori-ske/strukturelle dimensioner af læreprocesser over tid i sygeplejeprofes-sionen; hvordan disse ændrer sig og under hvilke betingelser. Fordi pro-jektet ser på læringsprocesserne hos en gruppe nyuddannede, som vi har indgående kendskab til både hvad angår subjektivitet og læringsmæssigt, vil projektet kunne gå til overgangen mellem uddannelse og arbejde som andet og mere end et praksischok. Fokus vil være på at indfange flere dimensioner af den læring, som vi antager finder sted ikke kun i over-gangen fra studerende til færdiguddannet, men som en kontinuerlig og dynamisk proces.
Projektet Minerva er en selvstændig fortsættelse af projektet PÅ TVÆRS, der har fulgt en gruppe af sygeplejerskestuderende hele vejen gennem deres grunduddannelsesforløb med det formål at undersøge ud-viklingen af deres sygeplejefaglig identitet og kliniske kompetencer. PÅ TVÆRS har givet indsigt i hvordan kommende sygeplejersker udvikler deres fagidentitet i et tæt samspil med den kliniske kontekst. Projektet viser ligeledes at en formaliseret og velbeskrevet klinisk uddannelse ikke er garant for gode læreprocesser, idet både kontekstuelle og især relatio-nelle forhold har stor indflydelse både på hvilke faglige kompetencer man opnår, men også for, hvordan man orienterer sig i forhold til faget. Fra PÅ TVÆRS ved vi, at sygeplejerskestuderende på mange måder op-lever tiden i klinisk praksis som udfordrende, blandt andet fordi de erfa-rer, at klinisk praksis og sygeplejerskearbejdet er noget ganske andet end man forventede. Vi har således kunnet identificere ’praksischokket’ hos mange studerende allerede under deres kliniske uddannelse. Spørgsmålet er derfor også om ’praksischok’ reelt er en dækkende betegnelse for overgangen mellem uddannelse og arbejde?