Mænd inden for omsorgsområdet

Gennem interview med 45 mænd, som er eller har været beskæftiget som sygeplejerske, pædagog eller social- og sundhedsarbejder udforsker denne ph.d.-afhandling, hvordan mænd oplever at være kønsminoriteter i omsorgsfag. Afhandlingens videnskabelige bidrag udgøres af fire uafhængige artikler, der samlet fremanalyserer, hvorledes mænd oplever at være kønsminoritet på tværs af arbejdet med patientpleje, børnepasning og ældreomsorg.
Afhandlingen består af to dele og en sammenfatning. Første del er en ramme omkring artiklerne og består af en introduktion til undersøgelsesfeltet, undersøgelsesspørgsmål, teoretiske inspiration samt metodeovervejelser og datapræsentation. Anden del indeholder de fire artikler. Den første artikel omhandler mænds motivationer for at vælge et fag, hvor de udfører arbejde, der traditionelt forbindes med kvinder. Analyserne viser, at muligheden for at gøre en forskel og udføre et meningsfyldt arbejde er særligt betydningsfyldt for mændenes valg. Ligeledes omtales det sociale arbejdsmiljø i positive vendinger. Blandt særligt mænd med relativ små børn fremhæves gunstige muligheder for at balancere familie- og arbejdsliv, mens visse mænds vej til omsorgssektoren er resultat af gode jobmuligheder. Mændenes interesse for omsorgsarbejde er ofte resultat af midlertidige stillinger i sektoren eller indsigt fra familie og bekendte. Anden artikel omhandler blandt andet mænds karriereorienteringer i omsorgsfag. Konkret viser artiklen, at en række mænd har ambitioner om at blive specialister (søge ind i faget), andre ønsker at gøre vertikal karriere (søge op i faget), nogle bruger jobbet som springbræt (søge ud af faget) og endelig forsøger enkelte at integrere fritidsinteresser og job – og arbejde ’på gulvet’ (søge ned i faget). Fælles for disse orienteringer er, at de bidrager til, at mænd bliver kulturelt genkendelige som mænd i et for dem kønsutraditionel fag. Fokus i tredje artikel er såvel privilegier som negative diskrimination, der er forbundet med positionen som mandlige kønsminoritet. Konkret fremanalyseres eksempler på, hvorledes fx øget synlighed, gunstige karrieremuligheder og særlige positioner for mænd i praksis er koblet med både muligheder og begrænsninger. Afhandlingens sidste artikel udforsker bevæggrunde til, at visse mænd forlader omsorgsfag. Her fremhæves forhold såsom fx social eksklusion, manglende vilje hos kvinderne til at diskutere alternative opgaveløsninger, kritik af dem som mænd, utilfredsstillende mulighed for at udøve tilstrækkelig omsorg og ’dårlig’ aflønningsniveau som forhold, der bidrager til mændenes exit. Oplevelserne, der fortælles af mænd, som har forladt omsorgsfag, bidrager til et mere nuanceret billede af at være mandlig kønsminoritet, end de fremherskende i den eksisterende litteratur inden for forskningsfeltet.