Dialogisk vidensproduktion og -kommunikation: metoder til analyse og praksis

Dialog” synes i dag at være den løsning man vender sig mod, når et utal af samfundsmæssige problemer skal løses. Dialogen anses som en positiv proces, der kan bygge bro over et utal af samfundsmæssige forskelle som f.eks. faglige, generationsmæssige, kønsmæssige og etniske forskelle.  Projektet går ud på at udvikle en kritisk-refleksiv tilgang til at forstå og analysere dialogisk kommunikation. Denne tilgang sætter på en og samme tid fokus på de iboende spændinger, der implicerer magt og sigter samtidig mod at videreudvikle dialogmetoder ud fra en normativ position, der støtter dialog
Tilgangen trækker på tre forskningstraditioner – dialogisk kommunikationsteori, aktionsforskning og videnskabsstudier. Tilgangen udvikles igennem et samspil mellem teori og empiri i empiriske casestudier, der sætter fokus på, hvorledes ”dialog” udspiller sig inden for felter som fx planlagt kommunikation, borgerinddragelse ifm. videnskab/public engagement with science, og kollaborativ forskning.
Centrale publikationer inkluderer Phillips, L. (2011) The Promise of Dialogue: The Production and Communication of Knowledge. Amsterdam: John Benjamin;; Phillips, L., Carvahlo, A. & Doyle, J. (2012) (ed.). Citizen Voices: Performing Public Participation in Science and Environment Communication, ECREA Book Series. Bristol: Intellect Publications; og Phillips, L., Kristiansen, M., Vehvilainen, M.& Gunnarsson, E. (2012) (red.). Knowledge and Power in Collaborative Research: A Reflexive Approach. Routledge Advances in Research Methods Series. London: Routledge.