Diagnosetænkningens betydning for pædagogisk arbejde

Diagnoser fylder stadigt mere i forhold til praksis omkring børn i vanskeligheder på børneområdet i både daginstitutioner i skoler. Antallet af diagnosticerede børn i Danmark er stigende, og der er således en stadig større gruppe børn, for hvem diagnoser og diagnosticering får betydning for tilrettelæggelsen af de pædagogiske indsatser omkring dem.
Hvor der efterhånden er en del, særligt specialpædagogisk, forskning på området i forhold til skolen, synes daginstitutionsområdet underbelyst. Der eksisterer tilsyneladende ikke ret meget forskning i, hvad diagnosticering betyder for det pædagogiske arbejde omkring daginstitutionsbørn og hvilke betydninger diagnoser og de indsatser de lægger op til konkret får for børnenes muligheder i hverdagslivet.
I debatten omkring det pædagogiske arbejde synes diagnoser imidlertid at fylde, ikke mindst i forhold til bestemmelsen af, hvilke børn der kan inkluderes i de almene tilbud, og hvilke der ikke kan. Her synes debatten i stor udstrækning fokuseret omkring et enten eller. På den ene side påpeger en række professionelle (pædagoger, lærere, psykologer, etc.) behovet for at få indkredset mere præcist, hvori kilden til børnenes vanskeligheder består - ikke mindst for at sikre den rette placering af børnene i miljøer, hvor personalet er specialiseret i de specifikke diagnoser. På den anden side synes der at være en udbredt bekymring for, at diagnoser sygeliggør børnene unødigt, og får os til at fokusere så meget på deres individuelle særpræg, at vi ser bort fra de almene aspekter af børnenes liv - og i yderste konsekvens tilrettelægger indsatserne på måder, der svækker børnenes deltagelsesmuligheder i det almene hverdagsliv, og at vi derigennem, med Mehans ord, kommer til at handikappe de handikappede (Mehan et al., 1986). Inden for denne tænkning er der desuden en stor optagethed af, at forståelseskategorier, som fx diagnoser groft sagt afspejler ”systembehov” fremfor ”børns behov” – her kan vi se debatten om diagnoser som systemets behov for at få en individualiseret viden at ”beslutte på” som eksempel.
Dette projekt søger at favne begge disse perspektiver. Således undersøges det både, hvad det kan være for institutionelle betingelser for pædagogisk arbejde, der gør diagnosetænkningen attraktiv - samtidigt udforskes dilemmaer i arbejdet omkring børn i vanskeligheder konkret i samarbejde med pædagoger og børn i praksis. Med andre ord udforskes betingelserne for og betydningerne af at diagnosetænkningen får betydning for det pædagogiske arbejde.