Design og byggeri som Social praxis

Projekter: ProjektForskning

Projektdetaljer

Beskrivelse

I forskningsprojektet vil det blive undersøgt, hvilken betydning planlægning og mødeforhandlinger har for reguleringen af et byggeprojekt. Det vil særligt blive undersøgt, hvordan forskellige professionsgrupper regulerer et byggeprojekt i hverdagens praksis gennem forhandling af mangfoldige forhold, der skal afklares. Det er den grundlæggende antagelse, at byggeprocessen er modsætningsfyldt, og at dens regulering derfor også er det. Denne proces er derved bestemt som konfliktuel, den rummer konstant muligheden for konflikt.



De professioner og den teknologi, der indgår i en byggeproces, har betydning for den særlige udformning af arbejdet. Det er vigtigt at undersøge, hvorledes spillet mellem de professionelle perspektiver, den inddragne teknologi og det fælles projekt former processen og dermed resultatet. Ligeledes må det undersøges, hvordan deltagerne i byggeprocessen udvikler og lærer måder at håndtere de mangfoldige dilemmaer og modsigelser, som byggeprocessen består af. Det må afdækkes, hvordan håndteringen af de konfliktuelle forhold styrker eller svækker kooperationen i byggeprocessen.



Projektet er udformet på baggrund af et forprojekt, som blev udført af Erik Axel og Klaus Nielsen.



Projektet støttes af RUC, RealDania og Professor Kristian Kreiner ved CliByg på CBS.
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/01/200831/12/2010

Finansiering

  • <ingen navn>