Den samfundsøkonomiske betydning af civilsamfundet og nonprofit aktiviteter i Danmark anno 2014

  • Boje, Thomas P. (Projektdeltager)
  • Hermansen, Jonathan (Projektdeltager)
  • Petrovski, Erik (Projektdeltager)

Projekter: ProjektForskning

Projektdetaljer

Beskrivelse

Projektansøgningen sigter mod etablering af et nationalregnskab for den civile nonprofit sektor – foreninger, selvejende institutioner og almennyttige fonde - parallelt med den alm. nationalregnskabsopgørelse med særlig henblik på monitorering af de økonomiske og beskæftigelsesmæssige forhold inden for frivillige og selvejende organisationer. Udover de ovennævnte sektorer vil projektet også foretage en analyse og estimat af danske erhvervsdrivende fondes betydning for den civile sektor i form af filantropiske donationer, frivillighed mv. Sigtet med projektet er at etablere et statistikmodul for den civile nonprofit sektor i Danmark svarende til, hvad der allerede findes i andre lande (bl.a. Norge og Sverige). Der er tale om et delprojekt under forskningsprojektet ”Civilsamfund og Frivillighed” (CIFRI)
Med etableringen af et nationalregnskab for den civile nonprofit sektor vil det være muligt at få indsigt i en række centrale forskningsmæssige problemstillinger, så som
1. at kortlægge den samfundsøkonomiske betydning af den civile nonprofit sektor i Danmark.
2. at belyse sammensætningen af sektoren samt den samfundsøkonomiske betydning af foreningslivet, de selvejende institutioner samt almennyttelige såvel som erhvervsdrivende fondes fondes bidrag til den civile nonprofit sektor i Danmark.
3. at få et mere præcist billede af det civile samfunds størrelse og betydning i forhold til såvel den private for-profit sektor som den offentlige sektor.
4. at kunne analysere karakteren af det bidrag som den civile nonprofit sektor og de erhvervsdrivende fonde yder til den danske velfærdsudvikling i form af økonomiske tilskud, frivillig indsats, produktion af serviceydelser mv.
5. at vurdere den danske frivillige nonprofit sektors egenart i forhold til hvad vi finder i andre lande, hvad angår de disponible økonomiske ressourcer og karakteren af beskæftigelse.
AkronymSatellit national account
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/01/201431/12/2016

Emneord

  • civilsamfund
  • non-profit sektor
  • samfundsøkonomisk betydning