Den Pandemiske By

Projekter: ProjektForskning

Projektdetaljer

Beskrivelse

Den Pandemiske By undersøger bylivet under og efter COVID-19 pandemien. Hvordan genopbygger byens liv sig? Hvordan oplever byens brugere, at normer for adfærd ændrer sig når fysisk afstand og hygiejne styrer byens liv? Hvordan regulerer myndighederne bylivet? Og hvad er forandret når byen genåbner? Projektet er baseret på et pilotstudie der fra første dag af karantænen har indsamlet data fra borgere om deres oplevelser af byen og smitten. Hvis ikke man forstår det komplekse sæt af årsager og virkning, der er krisens forløb, vil man i tilbageblik måske lægge forenklede forklaringer ned over den: Oplever myndighederne, at folk trodser deres opfordringer, kan der komme reguleringer, eller omvendt kan tilbageholdenhed med at deltage i bylivet skabe en helt ny oplevelse af tomhed og stilhed. Med udgangspunkt i København følger dette tværfaglige projekt igennem kvalitativ etnografisk metode 40 borgeres forhold til byen over 6 måneder og kortlægger med kulturhistorisk tilgang myndighedernes regulering af byen. Disse data vil indgå i de videre analyser og tiltag til at genforhandle byens karakter.

StatusIgangværende
Effektiv start/slut dato06/05/202030/10/2020