Den katolske etik og de globale moderniteters ånd. Global katolicisme i en dansk og transnational kontekst

Projekter: ProjektForskning

Projektdetaljer

Beskrivelse

Immigration og kulturel integration har i årtier været øverst på den politiske dagsorden med næsten automatisk reference til Islam og muslimer. Men i dagens Danmark er der mindst lige så mange indvandrere med en kristen som en muslimsk baggrund. En stor del af disse indvandrere er katolikker, men der findes meget lidt forskning om katolicisme i Danmark. Projektet afdækker globale netværk og undersøger, hvordan katolicismen udleves i Danmark og analyserer, hvordan katolsk tro og praksis hænger sammen med katolsk-inspireret etik, der påvirker holdninger til moral, arbejde, krop og identitet.

Forskningsprojektet indbefatter den første komparative, dybdegående undersøgelse af de voksende katolske befolkningsgrupper i Danmark og deres bånd til den bredere verden. Undersøgelsen tager udgangspunkt i fem case-studier af henholdsvis polske, mellemøstlige, nigerianske, filippinske og spansk/mexicanske minoritetsgrupper og deres nationale og transnationale netværk.
AkronymCESGM
StatusIgangværende
Effektiv start/slut dato01/04/202101/06/2024