Beskrivelse

Det er af afgørende betydning i et demokratisk samfund, at vi har et velfungerende embedsværk. I Danmark har en lang række skandalesager involveret både ministre og embedsmænd og sat fokus på klassiske embedsmandsnormers status i centraladministrationens forvaltningspraksis, og hvilke dilemmaer embedsmændene står med i en dagligdag præget af nye samarbejdsformer og delvist modstridende krav og normer.

Embedsmandsnormerne er ikke undergivet en samlet regulering, men udledes af flere forskellige retskilder, og det er et område, som falder mellem flere retlige felter. Det er imidlertid af stor samfundsmæssig og teoretisk betydning at få en større klarhed over de retlige rammer for embedsværket, og hvordan udvalgte normer opfattes og implementeres i praksis.

I dette projekt vil vi derfor se nærmere på centrale embedsmandsdyder som lydighedspligten, sandhedspligten og faglighedskravet, og vi vil kombinere en juridisk orienteret analyse med en interviewundersøgelse af, hvordan embedsmandsnormerne opleves og udmøntes i praksis af embedsmænd i tre forskellige ministerier.

Den empiriske del af projektet fokuserer særligt på konsekvenserne af medialiseringen for arbejdet i centraladministrationen.
Kort titelEmbedsmandsnomer i den danske centraladministration
StatusIgangværende
Effektiv start/slut dato01/10/201801/10/2021