Broen til bedre sundhed: udfordringer for forandring

    Projekter: ProjektForskning

    Projektdetaljer

    Beskrivelse

    Tidligere forskning fokuseret på sundhedsfremmeindsatser på Lolland og Falster peger på forskellige udfordringer.
    Her kan for det første nævnes et behov for tværfaglighed i indsatserne, som knytter an til nødvendigheden af samarbejde mellem forskellige faggrupper og på tværs af sektorer for at tage hånd om de sundhedsmæssige problemer i området, og som ikke mindst skaber et behov for fælles læring og refleksion samt opbygning af et fælles sprog på tværs af faggrupper. Det er endvidere, for det andet, en ambition, at udvikle nye paradigmer i indsatserne for udsatte unge med henblik på at undgå den marginalisering som institutionalisering af de mest udsatte unge som oftest oplever. Endelig er der, for det tredje, et ofte påpeget problem vedrørende adgangen til sundhedstilbud, ikke mindst brugen af de praktiserende læger, som på Lolland og Falster forstærkes af manglen på læger og problemerne med at rekruttere nye praktiserende læger, men samtidig afspejler de socialt udsatte gruppers manglende brug af lægerne i almen praksis. På grundlag heraf formuleres de tre forslag til delprojekter:
    1. Kvalificering af arbejdet i tværfaglige fora med særligt fokus på sårbare gravide – kollektiv, praksisbaseret læring via aktionsforskning.
    2. Nye veje ud af marginalisering for udsatte unge ‐ kollektiv, praksisbaseret viden og erfaringsopsamling via aktionsforskning.
    3. Lige adgang til sundhedstilbud i den primære sundhedstjeneste – erfaringer og muligheder vedrørende udvikling af målrettede tilbud til udsatte befolkningsgrupper.
    Disse delprojeketer er (overlappende) 'miniprojekter' i egen ret. Arbejdet hermed skal medvirke til at kvalificere grundlaget for udarbejdelsen af en større forskningsansøgning.
    AkronymBROSUF
    StatusAfsluttet
    Effektiv start/slut dato03/08/201531/03/2016

    Samarbejdspartnere

    Emneord

    • Sundhedsfremme
    • udkantsområder
    • tværfaglighed
    • flerstrengede indsatser
    • unge
    • deltagerbaseret forskning
    • Aktionsforskning