Borgens kirke. Opførelsen, udbredelsen, anvendelsen og opfattelsen af relationen borg og kirke i det sydøstlige Danmark 1157-1396.

Ph.d. projektet omhandler og behandler de af periodens borge og befæstede gårde, i det sydøstlige Danmark og Skåne, der fysisk har ligget tæt op ad en kirke eller et kapel. Flere af befæstningerne udgør eksempler på lokaliteter, hvor der efter alt at dømme har været en tæt, såkaldt gård-kirke relation fra de ældste kirkebygningers opståen her i landet.
I projektet vil relationen borg-kirke blive betragtet fra tiden midt i 1100-tallet, hvor mange af landets endnu stående stenkirker er opført, eller er under opførelse, og hvor borgene skyder op som magtbastioner overalt.
Relationen mellem den verdslige befæstede bygning og dens hushold og den gejstlige bygning med sine nøglepersoner, understreger en tid, hvor magt, Gud og kirke stod i et afhængighedsforhold, der synliggøres af fysiske indretninger i kirkerne og vidner om respekten for kirkeliturgien og traditionen, foruden at vidne om de individuelle behov den enkelte konge eller stormand måtte have haft.
Hvor størstedelen af middelalderens kirker endnu står rundt omkring i de små landsbyer, er borgene og de store befæstede gårde mange steder helt forsvundet, eller henligger som knoldede voldsteder, hvis oprindelige arkitektur blot er noget vi kan spå om. Derfor vil der i projektet blive fremdraget kildemateriale, der kan underbygge forholdet til kirken på den enkelte lokalitet i form af skriftlige kilder og arkæologiske genstande, der udtrykker aktiviteter af åndelig karakter, eller hvor en åndelig velsignelse omkring et møde eller en forhandling har været så betydningsfuld, at den er refereret.
Den periode, der behandles, slutter med indstiftelsen af Dronning Margrete den 1.´s borgforbud i 1396. Mange, primært private, borge nedrives, flere steder til fordel for opførelsen af kirker og klostre og det vil derfor blive overvejet, hvilken betydning hendes nærmest pacifistiske samfundsændring får i tiden umiddelbart derefter.
Der vil i projektet blive set nærmere på påvirkninger udefra i form af korstogenes betydning, arkitekturpåvirkninger, pavelige dekreter m.m., som har eller kan have haft direkte afsmittende effekt på forholdene på de enkelte lokaliteter.