Are Disasters Really Managed for Voter Approval? The Crucial Case of Pandemic Mass Vaccination

Hvad styrer regeringers håndtering af katastrofer med global rækkevidde og opmærksomhed? En følge af globalisering er, at katastrofer nu kan have betydning og følges på store afstande. Der er dog kun lidt akademisk viden om, hvad der egentlig styrer offentlig politik på området. Nyere politologiske studier af naturkatastrofehåndtering finder, at folkevalgte politikkere handler efter, hvad der er populært fremfor effektivt. Men i globale smittekatastrofer, såsom svineinfluenzapandemien i 2009, virker dette svar usandsynligt. Pandemihåndtering tilfalder folkesundhedsinstitutioner, læger og andre beslutningstagere med stærk kompetence og videnskabeligt belæg for at bestemme. Desuden er der stærke aktører på banen, såsom læge- og sygeplejerskeforeninger, farmaceutiske virksomheder og patientgrupper, som med stor sandsynlighed vil blande sig. Hvis der alligevel er konkurrencer om vælgeres gunst, der giver os bedst forståelse af pandemihåndtering, så vil det tyde på, at disse faktisk er den bedste forklaring på katastrofehåndtering mere generelt. I denne undersøgelse indsamles og sammenlignes data og erfaringer fra 2009s nationale pandemivaccinationskampagner, idet disse var det mest omfattende og centrale indgreb imod svineinfluenzaen på tværs af alle udviklede demokratier. Særligt ses på Danmark, Holland og Sverige, som på trods af deres mange samfundsmæssige ligheder benyttede helt forskellige fordelinger af vaccinationer til deres befolkninger.