Seksualiserede digitale krænkelser (SDK) får stigende opmærksomhed både inden- og udenfor akademia, men bystanderen, og bystanderens potentiale som forebyggende faktor, er oftest overset. Min ph.d. afdækker bystanderrollen og undersøger bystanderens proaktive og reaktive handlemuligheder. I Melbourne skal jeg indgå i verdens første og største forskningsprojekt, der undersøger mulighederne for at mobilisere de forebyggende potentialer i bystanderpositionen i relation til SDK (herunder deepfake pornografi og ufrivillig deling af intime billeder). Vi vil bl.a. kombinere vores respektive datasæt for at afdække afgørende kulturelle og kontekstuelle facilitatorer og barrierer for bystanderintervention i specifikke SDK-kontekster. Jeg vil således hjembringe kritisk viden, som kan kvalificere politiske og pædagogiske forebyggende initiativer.