HR-forskerprisen blev stiftet i 2022 af NOCA, CBS Executive Fonden og Institut for Organisation på Copenhagen Business School med det formål at synliggøre HR-relevant forskning fra et bredt udsnit af videnskabelige fagfelter. For NOCA er HR-forskerprisen et vigtigt led i visionen om at bygge bro mellem HR-forskning og -praksis. Derfor opfordrer vi forskere, der forsker indenfor udvikling og ledelse af mennesker og organisation, der kan relateres til praktiske problematikker i HR-organisationer ved alle landets universiteter og forskningsinstitutter, til at søge.