Publikationer pr. år
Publikationer pr. år
I mit ph.d.-projekt undersøger jeg små børns (0-3 år) perspektiver på læring i hverdagslivet i og på tværs af vuggestue og familieliv.
Jeg er otpaget af, hvordan selv de yngste børn aktivt transformere, skaber mening med og forbindelser mellem (lærings-)aktiviteter i både vuggestuen, familien og på tværs af de to hverdagslivskontekster.
Jeg undersøger både de planlagte pædagogiske aktiviteter, men i særlig grad er jeg optaget af de aktiviteter børnene selv laver - alene og med hinanden - deres lege og måder at være sammen og hvilke betydninger de får, for de små børns udvikling og læring.
I min undersøgelse trækker jeg på viden fra kontekstuelle udviklingspsykologier og sociologisk barndomsforskning. Metodisk arbejder jeg inspireret af etnografiske metoder - det betyder at jeg bruger vældig meget tid sammen med børnene i deres hvedagsliv i både vuggestuer og familier.
Projektet ønsker at bidrage til vores (mangelfulde) viden om de yngste børns egne aktive bidrag til udviklings- og læreprocesser i en tid hvor (intensiverede og målrettede) læringsaktiviteter for de yngste børn har stor både politisk og forskningsmæssig bevågenhed. Trods det store fokus på (vigtigheden og betydningen af) små børns tidlige læring for deres livschancer, ved vi ikke meget om hvilke betydninger og (nye) betingelser de øgede læringsfokus skaber fra de yngste børns perspektiver.
Derfor er jeg nysgerrig på, hvad vi egentlig kan lære om læring fra de yngste børns perspektiver? Hvad bliver forskellige små børn selv optagede af - og hvilke muligheder har de for at forfølge de ting og aktiviteter de bliver engagerede i og orienterer sig mod? Hvad gør de yngste børn med hinanden? Og hvordan forholder de sig til, transformerer, skaber mening med og forbindelser mellem læringsaktiviteter og artefakter i og på tværs af vuggestuen og familielivet?
Foruden min forskningsmæssige interesse i de yngste børns perspektiver, har jeg en særlig interesse for ulighedsdynamikker fra førstepersonsperspektiver, flygtninge- og nytilkomne børn og familier, pædagogisk praksis, børn i udsatte positioner, familieliv, socialpædagogisk arbejde med børn og familier, socialpædagogisk arbejde med personer i misbrug og hjemløshed, etik i socialpædagogisk arbejde, racialisering, køn, deltagelses- og handlemuligheder
I 2015 blev FN-landene enige om 17 Verdensmål til at standse fattigdom, beskytte planeten og sikre velstand for alle. Denne persons arbejde bidrager til følgende verdensmål:
Psykologi og Pædagogik & Uddannelsesstudier , Cand.mag. , (Flygtede) børns deltagelse i daginstitutionens hverdagspraksis - en kritisk psykologisk undersøgelse af af børneperspektiver på overskridelse af mulighedsrum i hverdagslivet i og på tværs af hjem og daginstitution
Dimissionsdato: 1 sep. 2018
Publikation: Bidrag til tidsskrift › Tidsskriftartikel › Forskning › peer review
Publikation: Konferencebidrag › Konferenceabstrakt til konference › Formidling
Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport › Bidrag til bog/antologi › Forskning › peer review
Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport › Bidrag til bog/antologi › Undervisning
Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport › Bidrag til bog/antologi › Undervisning