Martine Bentsen

Forskning

"Så længe man forklarede at kulturen opstod af og udviklede brugen af lange, hårde genstande til at stikke, slå og dræbe med, syntes jeg aldrig jeg havde, eller ønskede, nogen særlig andel i den. (...) Hvis det er menneskeligt at putte noget man vil have fordi det er nyttigt, spiseligt eller smukt, i en pose eller en kurv eller et stykke rullet bark eller et blad (...), så er jeg trods alt et menneske. (...) Det er historien der gør forskellen. Det er historien der skjulte min menneskelighed for mig, den historie mammutjægerne fortalte om at slå, støde, voldtage, dræbe, om Helten. (...) Det virker som om den historie er ved at nærme sig sin slutning."
Bæreposeteorien om fiktion af Ursula K. Le Guin (2022: 6fff, oprindeligt udgivet 1989)

Hvad er en rigtig journalist? Hvad betyder køn for det at være journalist og for journalistikken i Danmark? Hvordan kan kreative metoder og skrivemåder og udgivelsesformer skabe grobund for samtaler, der går på tværs af fag og rækker ud over akademia? Hvordan kan autoetnografi være med til at belyse tematikker, som ellers har været usynlige?

De spørgsmål er jeg optaget af i min forskning, undervisning og vejledning. Som uddannet journalist ved jeg, at spørgsmål og skrivning gør en forskel.

Det er aldrig ligemeget, hvordan vi spørger og hvordan vi skriver.

Når Donna Haraway be'r os om Staying with the Trouble/At blive i besværet (2016/dansk udgave 2021) og taler om Situated Knowledges/Situeret Viden (1988/dansk udgave 2018/2024), så er det relationelle tænkninger og relationel væren, som jeg forsøger at praktisere i min tilgang til, hvad fremtidens journalistik og universitet skal kunne.

Eller som socialantropologen Thomas Hylland Eriksen formulerer det: "Vores job er ikke at fortælle andre mennesker, hvad de skal gøre. Men at vise, at alting kunne have været anderledes" (Eriksen, 2013:17). 

Offentlig formidling

Find min muterede ph.d. her:
AUTOETNOGRAFI
KØN
EN RIGTIG JOURNALIST 1, 2, 3, 4

Udkommet på forlaget REBEL WITH A CAUSE