Billede af Jan Pries-Heje

Jan Pries-Heje

cand.merc.dat. & ph.d.

  • Universitetsvej 1, 44.3

    DK-4000 Roskilde

    Danmark

Personlig profil

Forskning

Jan Pries-Heje blev ansat som Professor i Informatik og Datalogi på RUC den 1. maj 2007.

Jans forskning har fokus på organisatoriske og ledelsesmæssige aspekter af IT-udvikling og -anvendelse. Jan er forfatter til mere end 250 bøger og forskningsartikler i internationale tidsskrifter og konferencer inden for dette område.

For tiden er Jan særligt interesseret i agile metoder og fremgangsmåder. Jan er f.eks. i gang med en række studier af hvordan den agile metode SCRUM kan bruges? Desuden arbejder Jan med at designe løsninger på vigtige problemer. Et aktuelt eksempel handler om designet af fremtidens smarte og bæredygtige by.

Jan har for et par år siden afsluttet et større forskningsprojekt - SourceIT - hvor det er lykkedes at udvikle en række værktøjer og teknikker til at hjælpe virksomheder med at træffe bedre sourcing-besluytninger.

Før det var Jan forskningsleder i Talent@IT projektet - hvor det er lykkedes at udvikle en såkaldt ImprovAbility model der kan hjælpe IT-udviklende organisationer med at blive bedre til at forbedre sig. Et andet spændende resultat fra samme projekt er et værktøj som en IT-virksomhed kan bruge til at vælge den bedste forandringsmåde. Begge disse værktøjer indgår centralt i ISO-standarden 33014 om software procesforbedring.

Jan var Danmarks repræsentant i IFIP Technical Committee 8 om Information Systems. Fra januar 2010 til 2016 var Jan Chairman for IFIP TC 8. Fra 2019 er Editor-in-Chief for et helt nyt tidsskrift med de bedste arikler fra IFIP's mange konferencer: IFIP Select hedder den nye journal.

Jan er eller har været tilknyttet som redaktør - Associate Editor - for flere af de bedste Information Systems tidsskrifter i verden: MIS Quarterly, Information Systems Journal (ISJ) og Business & Information Systems (Wirtschaftsinformatik)

Gennem årene har Jan undervist talrige studerende inden for et bredt felt af IT-emner. De seneste år har Jan især undervist i IT strategi, IT-projektledelse, IT-forandringsledelse og procesforbedring, samt hvordan man får samspillet mellem IT og forretning til at fungere optimalt.

Jan leder en forskningsgruppe i Brugerdreven IT-innovation, der bl.a. forsker i procesforbedring og spredning af IT.

Efter Jan kom til RUC har han været med til at starte en ny bacheloruddannelse HumTek, hvor Jan underviser i Design og Konstruktion. Jan har også været een af initiativtagerne til Master i Projekt- og Forandringsledelse (MPF) der startede i januar 2009. Og siden 1. september 2011 har Jan været studieleder for MPF.

Publikationsnetværk

Seneste eksterne samarbejde på lande-/områdeniveau. Dyk ned i detaljerne ved at klikke på prikkerne eller