Billede af Garbi Schmidt
  • Universitetsvej 1, 43.3

    DK-4000 Roskilde

    Danmark

Personlig profil

Forskning

Forskning

Jeg er professor i Kulturmødestudier og medlem af den tværinstitutionelle forskningsgruppe om migration, som findes på RUC. Fra maj 2025 fungerer jeg også som studieleder på Kulturmødestudier.

Min baggrund er i religionshistorie og islamologi (min PhD fra 1998 fokuserede på muslimske indvandrergrupper i Chicago), men da jeg i 1999 blev ansat som forsker på det daværende SFI (nu VIVE) bevægede min forskning sig i en retning, hvor migration var kernefokus (selvom jeg også udgav/udgiver bøger og artikler om muslimer i Danmark). Igennem mit arbejde blev jeg dog langsomt mere og mere opmærksom på, at en kombination af en både historisk og antropologisk tilgang til migration - altså en longue duréé tilgang - kunne danne udgangspunkt for nye perspektiver på indvandring som fænomen. Dette var en tilgang, som jeg udviklede i min doktordisputats fra 2015 (Nørrebros indvandringshistorie 1885-2010) og en række artikler. Denne måde er også præsent i min bog Den første ghetto fra 2021 og i den bog på engelsk, som jeg i 2024-2025 skriver på, støttet af Carlsbergfondet, og som bærer titlen Towards a Critique of Methodological Presentism in Migration Research.

Mine forskningsinteresser indbefatter altså indvandring til Danmark i både fortid og nutid, betydning af indvandring for danske byer, transnationale bevægelser, ghettorisering, og islams udtryk i Europa og Nordamerika.

Fra maj 2025 arbejder jeg sammen med gode kolleger i Estland og Norge om forskningsprojektet POLINERA, der er finansieret af NORDFORSK (https://www.nordforsk.org/projects/political-inclusion-era-radicalization-polinera)

Undervisning og vejledning

Jeg underviser på både BA, MA og PhD. niveau. På BA niveau har jeg vejledt flere projekter, mange med fokus på indvandring og islam, men også bredere (projekter baseret på kvalitative forskningsmetoder). På BA niveau underviser jeg også i global migration, globalisering og transnationalitet. På MA niveau underviser jeg på flere forskellige kurser på Kulturmødestudier, herunder særligt med fokus på migration, urban mangfoldighed, globalisering, transnationalisme, mobiliteter, indvandringshistorie, religiøs mangfoldighed og kulturmøder. Jeg vejleder både speciale- og PhD studerende indenfor disse emner.

Samarbejder

Jeg er bestyrelsesmedlem i bestyrelserne for henholdsvist ECMI (European Center for Minority Issues) i Flensborg (https://ecmi.de) , og i Dansk Videnscenter for Integration (https://videnscenterforintegration.dk/).

 

 

Emneord

  • Kulturmøde, Multikulturalitet

Publikationsnetværk

Seneste eksterne samarbejde på lande-/områdeniveau. Dyk ned i detaljerne ved at klikke på prikkerne eller