Anders Engelund Kampman

Forskning

Forskning
Min forskning drejer sig om problemstillinger relateret til forholdet mellem den menneskelige arbejdsaktivitet og ikke-menneskelige natur. Formålet er undersøge, hvordan arbejde – i bredeste forstand – er/kan blive en front i den grønne samfundstransformation.

Kernebegrebet i min forskning er det sociale stofskifte (social metabolism) der især undersøges, anvendes og diskuteres af marxister og andre socialøkologisk interesserede samfundsforskere. En del af min forskning handler om at undersøge, hvilke arbejdsbegreber stofskifte-forskningen når frem til og hvad dette betyder for arbejdets indskrivning i det sociale stofskifte. Dette kalder jeg arbejdets kategoriale dynamik og det dækker over dets grundlæggende relationelle og medierende/medierede karakter. I vores senkapitalistiske stofskifte er arbejde (lønnet og ulønnet), forbrug, fritid og natur alle kategorialt tæt snørret til afbrænding af kul, olie og gas. Men hvordan skal vi forstå arbejde i denne historisk specifikke stofskiftesituation, og hvordan kan det ændres i fremtiden?

I forlægelse af disse undersøgelser vil jeg nærlæse tekster fra Frankfurterskolen og Utopisk Socialisme med fokus på deres arbejdsbegrebet, i forsøget på at rekonstruere og formulere et bæredygtigt arbejdsbegreb. 

Her er det især begrebssæt fra tænkere som Hartmut Rosa, Herbert Marcuse og andre relateret til den såkaldte Frankfurterskole samt repræsentanter fra den utopiske socialistiske tradition (Charles Fourier m.fl.) jeg vil rekonstruere for begrebsliggøre forholdet mellem arbejde og ikke-menneskelig natur.

Vejledning
I forlængelse af mit foreløbige forskningsprojekt vejleder jeg med stor glæde projekter, der ligeledes udforsker relationer mellem arbejde-natur (samfund-natur). Det kan både være studiet af teoretiske diskussioner (eksempelvis øko-marxisme, nymaterialisme, Buen Vivir, Degrowth) eller empirisk fokusere studier af hvordan arbejdere forstår deres produktive aktivitet i relation til naturgrundlaget.

Inspireret af Kritisk Teori/Frankfurterskolen er min tilgang til forskningsfeltet primært informeret af discipliner som filosofi, historie, sociologi, psykologi, politisk økonomi og -økologi. Fra min uddannelsesbaggrund er det dog primært de filosofiske og historiske perspektiver jeg har akademisk erfaring med. Herunder har jeg forsøgt at opsummere mine interesse- og kompetencefelter indenfor Filosofi & Videnskabsteori og Historie – disse repræsenterer ligeledes vejledningsområder.

Filosofi & Videnskabsteori
Jeg har skrevet mit speciale om hvid uvidenhed, dvs. et social/historisk-epistemologisk, projekt om, hvordan det hvide overherredømme har formået at tilsløre racistisk forskelsbehandling, idealer om frihed, historieskrivning etc. Projektet tog udgangspunkt i bogen The Racial contract og diskuterede blandt andet de undersøgelsesfelter som bogen åbnede: epistemologisk ignorance, racistisk Vergangenheitsbewältigung, epistemisk ulighed (Miranda Fricker), kanonkritik (kan eks. Immanuel Kant og G.W.F. Hegel mobiliseres i nuværende emancipatoriske kampe?) samt forholdet mellem racisme og kapitalisme (på begrebsligt og empirisk/historisk plan). Derudover har jeg deltaget i læseselskaber om Kants Kritik af den rene fornuft samt ufærdige forsøg på Hegels Åndens Fænomenologi og Logikkens videnskab.

Historie
Ligesom jeg primært har beskæftiget mig historisk med filosofien, har jeg arbejdet filosofisk med historie(n). Jeg har diskuteret historiefilosofi hos Kant, Herder, Hegel og Grundtvig, og har desuden et kendskab til ”nyere” historiefilosofi a la Koselleck og teleologikritik hos Adorno. Derudover har jeg skrevet et kandidatprojekt om, hvordan romanen Robinson Crusoe (re)producerede moderne frihedsforestillinger.