Organisationsprofil

Forskningsgruppen fokuserer på undersøgelser af menneskers subjektivitet, erfaringer og virke i deres hverdagsliv på tværs af forskellige livskontekster. Vi undersøger, hvordan subjektivitet, teknologi, politik og historie virker sammen og får betydning for, hvordan vi mennesker forstår hinanden og handler sammen; for vores hverdagsliv, arbejdsliv, socialitet, subjektivitet og samfund.

Subjekt, teknologi og social praksis

Mennesker lever deres liv i og på tværs af mange forskellige livskontekster. F.eks. tilbringer børn deres liv hjemme, i skolen, i børnehaven samt i andre sammenhænge. For at forstå og udvikle menneskers liv må vi forholde os til denne pluralitet og til menneskers livsførelse på tværs af kontekster og sammenhænge.

Når mennesker og professionelle handler og samarbejder på tværs af forskellige kontekster, spiller ”teknologier” ofte en afgørende rolle. En arkitekt-tegning, et patient-spørgeskema eller en teenagers mobiltelefon er alle sociale redskaber, som kan anvendes til at katalysere og koordinere menneskelige handlinger på tværs af livskontekster. Teknologier indvirker med andre ord på, hvordan vi forbinder og adskiller mennesker, kontekster, erfaringer og viden.

Gruppens forskning tager udgangspunkt i det menneskelige livs pluralitet og i de mangfoldige perspektiver, dette giver anledning til. I vores forskning tilstræber vi derfor at undersøge sociale forhold i samarbejde med dets deltagere og at belyse sammenhænge mellem hverdagslivets og arbejdslivets mangfoldige problemstillinger, perspektiver og teknologiske dimensioner.

Udvikling af nye metoder

Forudsætningen for frugtbare empiriske undersøgelser er et præcist teoretisk sprog og præcise metoder. Følgelig drejer gruppens forskning sig ikke kun om at udvikle empiriske studier, men også om at forbedre et teoretisk sprog og en metode, som afklarer den begrebslige forståelse af forholdet mellem individ og samfund og karakteren og vigtigheden af menneskelig subjektivitet, teknologi og social praksis.

Vores forskning er karakteriseret ved involvering og samarbejde med forskellige felter, f.eks. patienter og ansatte på et hospital, medarbejdere og ledere i en virksomhed eller de fremtidige beboere og de professionelle, der er involveret i konstruktionen af en bygning. I de senere år har der været en stigende interesse inden for psykologi for at overskride klassiske dualismer så som individ/samfund, menneske/teknologi og teori/praksis og for at udvikle en situeret og kontekstuel forståelse af det menneskelige subjekt (f.eks. aktivitetsteori, post-strukturalisme og kritisk psykologi). Forskningsgruppen er involveret i denne bestræbelse og foreslår, at social praksis og dens teknologier kan bruges som frugtbare analytiske redskaber til at undersøge det ”globale” i det ”lokale”, hvilket ydermere muliggør en præcis og detaljeret forståelse af det komplekse forhold mellem individuelle subjekter og den sociale verden.

Centrale forskningsområder

At forstå individuelle subjekter i deres kontekster og verdener kræver viden om ”verden”. Gruppens forskning er derfor tværfagligt og trækker på viden fra mangfoldige discipliner, hvor den ”sociale verden” er i fokus, såsom sociologi, antropologi, filosofi og videnskabs- og teknologistudier. Gruppen samler samtidig forskere på tværs af forskellige akademiske fagfelter og traditioner, der på forskellig vis har bidraget til vores viden om forholdet mellem subjekt og samfund; fx kritisk psykologi, virksomhedsteori, post-strukturalisme, fænomenologi og eksistentialisme og har derfor en unik kapacitet til at udvikle integrerede teoretiske og metodiske tilgange, som sammenbringer subjekt, teknologi og social praksis.

Centrale forskningsområder for gruppen er:

• Professionelle praksisser med børn på tværs af deres forskellige livskontekster
• Arbejdspraksisser, fællesskaber, organisering, ledelse og konfliktsamarbejde i institutioner og virksomheder
• Teknologiske praksisser, i relation til læring, uddannelse, administration og menneskers handlemuligheder
• Forholdet mellem psykologi og psykiatri, og mellem diagnose-praksis og menneskers konkrete livsførelsesproblematikker