Forskningsgruppen CHILD - Children’s development, parenthood & early interventions er en del af sektionen Psykologi og Pædagogik. Gruppen er tæt knyttet til forskningscenteret Center for the Everyday life of Families in the Welfare State (CELFS). Centeret fungerer som en platform for eksterne samarbejder, mens forskningsgruppen CHILD er forankret i instituttets (IMT) og sektionens forskningsmiljø og har til formål at skabe en attraktiv, engageret og produktiv ramme for det daglige forskningsarbejde for gruppens medlemmer.

Strategisk fokus og styrkeområder

Gruppens forskning centrerer sig både teoretisk og metodisk om at udvikle viden om krydsfeltet mellem familiers hverdagsliv og velfærdsstatens institutioner, da dette forhold aktuelt er under forandring både i Danmark og i resten af Europa – fx gennem risikoopsporing og forebyggende tiltag rettet mod de yngste børn og deres forældre. Et strategisk fokus for gruppen er derfor tidlig indsats og særligt hvordan tidlige indsatser i regi fx daginstitution og sundhedspleje og mere omfattende velfærdsstatslige indsatser får betydning for små børns udviklings- og deltagelsesmuligheder.

Forskningsgruppen tager metodologisk afsæt i hverdagslivet som analytisk nøgle til at forstå børns udvikling og familieliv. Dette udgangspunkt er centralt, da der i udviklingen af familieorienterede indsatser ofte fokuseres på interventionernes form og mål, mens de konkrete livssituationer, hvori disse skal virke, får mindre opmærksomhed. Børns og forældres hverdagsliv forstås som indlejret i kulturelle, historiske og sociale praksisser og formet af velfærdspolitiske strukturer og dagsordener. Et eksempel herpå er politiske ambitioner om at modvirke marginalisering og ulighed gennem fremme af tidlig læring i hjemmet og dagtilbud, hvilket illustrerer, hvordan politiske tiltag griber ind i og får betydning i hverdagslivet.

Aktuelle forskningsprojekter undersøger temaet fokuseret i forhold til forældres perspektiver – fx i forhold til hvordan forældre på den ene side anskues som risikofaktorer og samtidig inddrages som centrale aktører i at få tidlige indsatser målrettet småbørn til at lykkes. Forskningsgruppen har aktuelt flere eksternt bevilligede projekter; ’(Re)configuration of parenthood’ og ”The first 1000 days – ambiguities for parental involvement”– begge projekter er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond.

Gruppens forskning fokuserer på små børns udvikling og forældres subjektive orienteringer gennem analyser af konkrete udfordringer og familiers livsbetingelser. Det indebærer kritiske undersøgelser af, hvordan velfærdspolitikker og interventioner får forskellig betydning afhængigt af familiers livssituationer på tværs af sociale kontekster. Et særligt styrkeområde er derfor, at gruppens forskning systematisk inddrager børn og forældres perspektiver i analyser af forholdet mellem hverdagsliv og velfærdspolitikker. Dermed udforskes både subjektive, institutionelle og samfundsmæssige aspekter på aktuelle problemstillinger. 
Forskningen publiceres i internationalt anerkendte kanaler inden for felterne sociokulturel udviklingspsykologi, socialpsykologi, socialt arbejde, barndomsforskning og familieforskning, og gruppen bidrager dermed til at profilere forskningsfelterne småbørns udvikling og familielivets socialpsykologi gennem temaerne forældreskab, børneliv, udsathed og tidlige indsatser i et hverdagslivsperspektiv.

Arbejdsformer og forskningspraksis

Gruppen værner om forskningsfriheden – både for gruppen som helhed og for det enkelte medlem og understøtter IMT’s strategiske mål om at bidrage til social bæredygtighed gennem problemorienteret og tværvidenskabelig forskning.

Forskningsgruppen arbejder både med participatoriske metoder og med mixed methods og har et særligt fokus på børn og familier i relation til tidlige indsatser og institutionelle rammer for forældreskab. 
En central del af gruppens praksis er den systematiske peer-to-peer feedback, hvor medlemmer regelmæssigt fremlægger udkast til artikler, forskningsidéer og ansøgninger. Disse drøftes på strukturerede møder, hvor der gives faglig sparring med fokus på både teoretisk stringens, metodisk klarhed og formidlingsmæssig skarphed. Denne praksis styrker både den enkelte forskers udvikling og gruppens samlede forskningskvalitet.

Gruppen har et særligt fokus på at støtte yngre forskere i deres forskningspraksis. Det sker gennem faglig vejledning og ved at dyrke og udvikle adgangen til internationale og tværvidenskabelige netværk- både dem som seniorforskerne allerede har etableret, og nye netværk, som yngre forskere måtte udvikle. Gruppens forskere deltager i konferencer og forskningsprojekter, og der arbejdes målrettet med at positionere gruppens forskningsbidrag i internationale sammenhænge. Gruppen har et kollektivt ansvar for at generere og gennemføre eksternt finansierede forskningsprojekter og deler løbende erfaringer og viden om ansøgningsprocesser og projektledelse.

Forskningsgruppen bidrager aktivt til den internationale profilering af forskningsfeltet gennem publikationer, oplæg og samarbejde med CELFS.

Ph.d. miljø

Forskningsgruppen udgør den daglige ramme for faglig udvikling og forankring af ph.d.-studerende og bidrager dermed til ph.d. skolens varetagelse af ph.d. uddannelse. Ph.d. studerende indgår i gruppens aktiviteter og deltager i feedback-runder, seminarer og international netværk. De får adgang til seniorforskeres erfaringer og netværk og støttes i deres forskningsudvikling og forankring i et eller flere forskningsfelter, også med henblik på at muliggøre fremtidige karriereforløb uden på og uden for RUC. 
Gruppen bidrager også til tværgående drøftelser af forskningen på instituttet og indgår i samarbejder med andre forskningsgrupper, bl.a. gennem fælles seminarer og tematiske workshops. Det giver yngre forskere en unik mulighed for at få øje på hvordan deres egen forskning bidrager til og placerer sig i et international og tværvidenskabeligt felt.    

Gruppen ledes af professor Pernille Juhl.