Organisationsprofil

Organisationsprofil

Center for Sundhedsfremmeforskning forsker i sundhed og sundhedsfremme igennem kritiske og tværfaglige tilgange.

Det er centerets mål:

  • at skabe forskningssamarbejder og netværk for forskning i sundhed og sundhedsfremme nationalt.
  • at bidrage med kvalitative og kvantitative studier af sundhed og sundhedsfremme i en regional kontekst.
  • at internationalisere forskningen igennem tilknyttede internationale forskere og igennem etablering af transnationale forskningsprojekter.

Forskningsfelter

Centerets forskere repræsenterer en bred vifte af sundhedsrelevante fagligheder inden for humaniora, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og naturvidenskab.

Subjektivitet, læring og psykosocial sundhed

Sundhedsfremme ses som en sociokulturel livshistorisk og biografisk proces, som har uforudsigelige og ikke lineære forløb, alt afhængig af integrationen af sundhedsmotivatorer og barrierer i subjektive meningsuniverser. At undersøge sundhed og sygdom ud fra denne livshistoriske tænkning indebærer et fokus på læringsprocesser i sundhed, hvori mennesker sprænger deres erfaringshorisont og bliver i stand til at foretage hidtil ’umulige’ handlinger i relation til forskellige sociale og psykosociale dimensioner. Forskningen udvikler en teoretisk forståelse for dynamikker mellem de ’indre’ og ’ydre’ aspekter i subjektets relation til sin sundhed, såvel som hvordan de virker ind på læring og i relation til sundhed.

Dertil biddrager centeret med forskning i forholdet mellem samfundsstrukturer og menneskers psykosociale problemer. I den forbindelse interesserer centeret sig for, hvordan psykosociale problemkomplekser forstås, forhandles og forsøges afhjulpet herunder de institutionelle betingelser og videns rationaler, som mennesker med psykosociale problemer bliver mødt med. Et særligt fokusområde er i denne sammenhæng den tiltagende psykiatrisering af mennesker, betingelser og opkomstens af denne og dens implikationer.

Diversitet, in- og eksklusion i sundhed – betydninger af etnicitet, klasse, køn og generation

De senere års bestræbelser på dels tidligere opsporing af fænomener forbundet med sygdom og sundhed (screenings) og dels på at skabe reelt brugerinddragende og patientnære sundhedsydelser og behandlinger har skabt et øget fokus på behovet for at anskue sundhed på måder, som dels rækker ud til brugergruppers vilkår, hverdagsliv og personlige livsførelse, samt ikke mindst behovet for at belyse ulighed, diversitet og ekskluderende processer i forhold til sundhed i kultur og samfund generelt – og mere specifikt i forhold til magtudøvelse, diskrimination, stigmatisering og manglende adgang og inddragelse i sundhedssystemets ydelser.

Epidemiologisk forskning har kunnet afdække betydelige spredninger og korrelationer mellem fx sygdomsforekomster og sundhedsadfærd, der knytter sig til væsentlige kendte demografiske faktorer såsom køn, alder, ægteskabelig og økonomisk status, seksuel orientering, race/etnicitet og lignende kategorier samt ikke mindst tværgående sammenhænge - intersektioner mellem disse betydningsfulde faktorer og kategorier. Forskningen inddrager et intersektionalitetsperspektiv ved at fokusere på samspil mellem subjekternes mangfoldige ’samtidige kategorier’. Desuden inddrages en kulturcentreret tilgang vedrørende sundhed, hvori kultur opfattes som et bredt meningssystem i samspil med de strukturelle aspekter.

Professionsudvikling, behandlingspraksis og inddragelse

Forskningen inden for dette område interesserer sig for udviklingen i sundhedsvæsenet, og hvordan denne indvirker på professionsudviklingen, udviklingen i forståelser og praktiseringer af det sundhedsfaglige arbejde og sundhedsuddannelserne.

Der forskes i, hvordan professioner og sundhedsfaglige institutioner etablerer særlige kompetencer, arbejdsdelinger og institutionelle praksisser på baggrund af professionsviden, professionsgrænser, strukturelle sektorgrænser samt i, hvordan de strukturelle rammer og aktuelle styringsredskaber former mødet med borgere og patienter. Vi forsker i forskellige typer af bruger-/patientroller og positioner og betingelserne for disse.

Sundhedsfremme i policy, forvaltning, strategier og praksis i kommuner og regioner

Forskningsområdet omfatter forskning i sundhedsfremme som statslig, kommunal og regional politik, planlægning og strategi, som institutionel praksis og som møde med borgerne. Endvidere forskning i indvirkningen af sundhedsfremmepolitik og interventioner for sundhedskulturer og for de sundhedsfremmende faktorer i hverdagsliv og miljø.

Forskningen i sundhedsfremmende interventioner retter sig især imod nye typer af governance og privatpolitiske spil om fordeling af ansvar og retning for sundhedsfremme. Forskningsområdet interesserer sig for den kommunale og regionale sundhedsfremmeindsats med særligt fokus på sammenhænge mellem de valgte tilgange og virkemidler i kommuner og regioner. Det studeres, hvordan sundhedsfremmetiltagene forløber og heri, hvilken perception institutioner, individer og grupper i befolkningen oversætter og agerer ud fra.

Langt de fleste indsatser er i dag individrettede, og i forhold til disse interesserer forskningen, ud fra en helhedsorienteret sundhedsforståelse, sig for, hvordan de deltagende borgeres sundhedsrelaterede adfærd er indlejret i hverdagslivets bredere livssammenhænge og strukturelle betingelser, samt hvordan dette påvirkes af sundhedsfremmeindsats rettet mod individer og fælleskaber/netværk (social kapital).

Ud fra forskningsprogrammets teoretiske afsæt i forskning i empowerment og community based health er borgernes handlerum og læring i den kommunale og regionale sundhedsfremmeindsats såvel som i velfærdsudviklingen et væsentligt tema.

Sundhedsfremme i miljø- og hverdagslivsperspektivForskningen i dette område foregår dels ud fra et hverdagslivsperspektiv relateret til forbrug, hverdagslivets praksisformer, kultur og miljø. Her er fokus på forandringspotentialer i en social og kulturel kontekst og omfatter bl.a. analyser af relationer mellem arbejdslivet og den øvrige livssfære, herunder forbrug, kønsroller, sociale netværk og tidsstrukturer.

Dels sker forskningen ud fra et miljøperspektiv, hvor byrum, natur og produktionens udvikling danner udgangspunktet, og hvor fokuseringen ligger på sundheds- og miljømæssige aspekter af forskellige urbaniserings- , mobilitets- og produktionsstrategier.

Miljøperspektivet har analytisk fokus på det, der ligger bag vores livsstil dvs. på de socioøkonomiske og sociokulturelle livsbetingelser, der udgør rammerne for vores spisevaner, fysiske aktivitet og for vores konstruktion af, hvad ’det sunde liv’ er. Byudviklingen, boformerne, mobiliteten og industriens udviklingsstrategier, udbud og distribution af varer har således at gøre med omgivelsernes beskaffenhed for vores sundhed, for kosten og for vores forbrug generelt, og udgør derfor i denne sammenhæng en væsentlig rammebetingelse for, hvorledes borgerne eller forbrugerne i deres hverdagsliv kan handle som sunde borgere.

Den generelle trend går imidlertid ikke mod en strammere regulering, men mod mere diversitet og flere valgmuligheder for ’sunde’ valg, og dermed pålægges den enkelte borger et større ansvar via sit forbrug og personlige livsførelse. Vi ved, at denne valgfrihed forvaltes forskelligt af forskellige grupper i samfundet alt afhængigt af fx økonomi, køn og uddannelsesniveau, hvilket har betydning for den sociale ulighed i sundhed.

Publikationsnetværk Nyligt eksternt samarbejde på landeniveau. Dyk ned i detaljerne ved at klikke på punkterne.

Publikationer 2012 2019

Ambiguous socialization into nursing: Discourses of intimate care

Lehn-Christiansen, S. & Holen, M., apr. 2019, I : Nurse Education Today. 2019, 75, s. 1-5

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Angst og håb i kvinders forestillinger om transitionen fra arbejdsliv til pensionistliv: Udforsket gennem metoden Visual Matrix

Liveng, A., 12 feb. 2019, I : Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund. 16, 30, s. 151-173 22 s.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Åben adgang
Fil

Bæredygtig inklusion og FN´s udviklingsmål

Holm, J., aug. 2019, I : Kognition & Paedagogik. 29, 113/3, s. 40-51 12 s.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Projekter 2014 2029

MINERVA - - Continuous Learning in Clinical Nursing

Lehn, S. & Holen, M.

01/01/202031/12/2029

Projekter: ProjektForskning

Tidlig palliation II

Aamann, I. C. & Dybbroe, B.

01/08/201901/03/2020

Projekter: ProjektForskning

NorDigHealth: Novel Regional Digital Solutions for Improving Health

Barrett, B. A., Holen, M., Tvilsted, S. S., Hartvig, D. L., Fahse, F., Krauth, H. H., Seger, K., Burmeister, E., Jernskæg, D. R., Kjær, T. W. & Sørensen, T. L.

01/01/201931/12/2021

Projekter: ProjektForskning

Aktiviteter 2013 2019

The 9th Nordic Health Promotion Research Network Conference

Anne Liveng (Arrangør)
12 jun. 201914 jun. 2019

Aktivitet: Deltagelse i eller arrangering af en begivenhedOrganisation og deltagelse i konference

‘Ghetto-planning’ in Denmark – Governance of territorial stigmatization and destigmatization

Kristian Nagel Delica (Oplægsholder), Troels Schultz Larsen (Oplægsholder)
27 maj 2019

Aktivitet: Tale eller præsentationForedrag og mundtlige bidrag

Hvad ville jeg gerne selv have vidst som ny studieleder?

Kristian Nagel Delica (Oplægsholder)
31 okt. 2019

Aktivitet: Tale eller præsentationForedrag og mundtlige bidrag

Priser

Bedste Abstract

Sine Lehn-Christiansen (Modtager) & Mari Holen (Modtager), 4 okt. 2017

Pris: Priser, stipendier, udnævnelser