Center for Socialt Entreprenørskab er væksthus for forskning, samarbejde, kompetenceudvikling og eksperimenter. Vi arbejder med alle typer af organisationer og virksomheder, der er engagerede i socialt entreprenørskab og bæredygtighed. Vi fokuserer på etiske og bæredygtige forandringer. Vi samarbejder med det offentlige og organisationer i det civile samfund, der udfordrer velfærdsopgaven for eksempel gennem radikal inddragelse af borgergruppe. Herudover samarbejder vi også med private virksomheder, der udvikler praksisser for demokratisk lederskab og små økosamfund, der eksperimenter med cirkulær frivillig bytteøkonomi.

Hvem er vi?

Centrets forskere tæller en tværfaglig gruppe af højtuddannede og erfarne profiler, som kombinerer filosofiske, psykologiske, sociologiske, antropologiske, lærings- og organisationsteoretiske forskningsperspektiver. Vi har fokus på strukturelle og lokale forandringer, som mennesker til stadighed er involveret i. Tværfagligheden knyttes til konkrete fagdiscipliner, hvor socialt entreprenørskab og sociale bæredygtighed er relevante. Det er fagdiscipliner såsom socialt entreprenørskab, arbejdslivsstudier, teknologistudier, offentlig administration og ledelse, organisationsstudier, politisk økonomi, læringsteori, sociologi, social innovation og politisk filosofi. Det giver en spændvidde og en mulighed for at adressere sociale problematikker fra et nuanceret perspektiv, og vi bidrager igennem vores forskning, samarbejder, rådgivning og undervisning samtidig med specifik praksisrelevant viden.

Hvad forsker vi i?

Centrets forskere beskæftiger sig overordnet med socialt entreprenørskab, social innovation og social bæredygtighed med en etisk opmærksomhed og med ønske om at skabe bæredygtige forandringer.

Vi beskæftiger os med udviklingen af nye forståelser af social og økonomisk værdi. Beslægtet med udforskningen af værdibegrebet arbejder vi med social- og solidaritetsøkonomi, hvor gensidighed (reciprocitet, bytteøkonomi, gaveøkonomi mv.) er centrale begreber. Arbejdet med dette tema får betydning for, hvordan man kan tænke sociale investeringer og gentænke CSR, og ikke mindst hvordan man skal måle effekten af sociale- og bæredygtighedsindsatser.

Et andet eksempel på et forskningstema, der beskæftiger centrets forskere, er social bæredygtighed. I centrets arbejde kan dette forstås som lige fordeling af ressourcer, som en sanselighed mellem mennesker, en etik som handler om anerkendelse af den anden som værdig, og som et fænomen, der er tæt knyttet til konkrete levesteder, fællesskaber og solidaritetsøkonomi. Når der er fravær af social bæredygtighed, taler vi om det som menneskelig ’gældssættelse’ og omsorgssvigt. Vi arbejder med social bæredygtighed i dets egen ret, men tæt koblet med økonomisk og økologisk/miljømæssig bæredygtighed.

En tredje tematik, centret beskæftiger sig med, er civilsamfundets rolle. Civilsamfundet kan være alle mulige NGO’er og foreninger af forskellig størrelse og sociale bevægelser, og som ikke har til ærinde at skabe profit. Vi undersøger og samarbejder med repræsentanter fra civilsamfundet, fordi det har en vigtig stemme ift. udviklingen af fremtidens samfund og har en væsentlig betydning for, hvordan demokrati bliver vedrørende for flere. Når vi er interesseret i civilsamfundet, er det også fordi, netop NGO’er og frivillige foreninger de seneste år varetager flere og flere velfærdsopgaver, og det bliver vigtigt at forholde sig nuanceret til hvilke potentialer og faldgruber, der er i den udvikling.

Det bringer os til, at vi netop i Danmark og i de nordiske lande har udviklet en velfærdsmodel, hvor civilsamfundet spiller en væsentlig rolle, og hvor mange initiativer for at sikre velfærd bliver taget fra det vi kalder et ’bottom up’ perspektiv. Bottom up er udtryk for, at netop organisationer uden for stat og marked har en vigtig rolle at spille i udviklingen af vores fremtidige samfund, og centret undersøger og udvikler metoder, der kan understøtte dette.

For at samfundet kan bevæge sig mod øget social bæredygtighed knytter der sig endnu et centralt tema, nemlig social innovation. Social innovation i centrets regi er dog ikke kun et spørgsmål om at forske i, hvordan man kan løse væsentlige samfundsproblemstillinger gennem at skabe for eksempel flere arbejdspladser på nye måder til unge på kanten, eller at få beboerne i boligforeninger til at reducere deres vandforbrug. Den sociale innovation handler også om det alment myndiggørende. Det handler om at vejen til at løse samfundets problemstillinger skabes gennem, at mange flere deltager i beslutninger, der vedrører deres egne liv, og som får mulighed for at få indflydelse på udviklingen af metoder og forandringsprocesser, der har til ærinde at løse problemstillinger, der vedrører dem. Her er der beslægtede begreber som transformativ social innovation, systemisk social innovation, der gør sig gældende.

Ovenstående er blot en lille håndfuld af centrale tematikker som centret beskæftiger sig med. Herudover kan vi nævne en række beslægtede emner:

• Social forandring - herunder Kunst, æstetik, kreativitet som metoder og ontologier/værensformer til/i social forandring.
• Utopi – Knyttter sig til håb - rettethed mod en bedre fremtid. Utopi’s rolle for udviklingen af tanker om radikal (social) forandring. Polanyi er utopi negativ – den kapitalistisk økonomi er utopisk. Den kan ikke fungerer på sigt.
• ‘Alternative og hybride organisationer/organiseringer’ /regenerative organisationer- grundlæggende præmisser for organisationer – demokratisk(lederskab/ejerskab), autonomi, reciprocitet, samskabelse og samproduktion. Økonomiske fællesskaber, relationelle økonomiske fællesskaber, småproducenter, perma-kultur bofællesskaber.
• Ledelsesformer der understøtter deltagelse, social og økonomisk værdiskabelse, regenerativ/bæredygtighed.
• Menneskeliv, livsvilkår, marginaliserede gruppers handlemuligheder og transformative drivkræfter - køn, kultur, klasse.
• Alt levendes forbundethed – socio-materialitet - økologi, økosystemer.
• Open source – deling af viden med andre (demokratisering af viden).
• People science – i den form at det skaber nye handlemuligheder og social forandring