Stadig flere fædre ønsker at være en del af deres nyfødte barns liv, og derfor tager flere fædre også barsel, mens kæresten eller hustruen går tilbage i job. En Gallup-undersøgelse viser således, at 24 procent af fædrene har taget mere end de obligatoriske to ugers barsel. Men fædrene fortæller, at de løber ind i fordomme, og at det især er ældre mandlige kolleger, arbejdsgiveren og bedsteforældregenerationen, der rynker på næsen.
- Mændene er oppe imod en tradition, som siger, at det stadig ses som væsentligt, at moren får så meget af tiden som muligt, siger kønsforsker Steen Baagøe Nielsen fra Roskilde Universitet.
(Mette Dahlgaard)
(Øvrige kilder: Berlingske Tidende, 26-07-2010, 1. sektion, side 1; Berlingske Tidende 26-07-2010, 1. sektion, side 8)
Periode | 26 jul. 2010 |
---|