Var danskerne klogere end andre i 1700-tallet?

  • Bo Poulsen

Presse/medie

Beskrivelse

En stor undersøgelse af søfolks skrive- og læseevner i 1700-tallet viser, at skandinaviske søfolk var blandt de bedste i Europa til de boglige færdigheder. Skandinaviske søfolk var gode til at læse og skrive i 1700.-tallet. Faktisk bedre end andre nationaliteter. En ny undersøgelse af lektor Bo Poulsen og dr. Jelle van Lottum fra University og Cambridge synes at vise, at danske, svenske og norske søfolk var bedre til at skrive og læse end andre. De to forskere har gennemgået 966 søforhør over søfolk, som opbevares på Rigsarkivet i London. I 1700-tallet var England i krig med en lang række europæiske nationer. Det medførte, at flere tusinde fremmede skibe blev bragt op, hvorefter besætningen blev stillet for en militær domstol og underkastet søforhør, der afsluttedes med en nedskrevet vidneforklaring. Op mod 20000 af disse er bevaret for eftertiden. Det er de dokumenter, der nu, efter forskernes systematiske analyse, kan dokumentere datidens søfolks numeriske og skriftlige færdigheder: "De menige søfolk havde flere færdigheder i Nordeuropa, end de havde i Sydeuropa. Og når det kom til danskerne og skandinaverne er tendensen endnu mere markant. Det var et resultat, vi ikke havde ventet at se", siger Bo Poulsen , lektor ved RUC, som sammen med Dr. Jelle van Lottum fra University of Cambridge står bag et nyt omfattende forskningsprojekt. Bo Poulsen siger: "Vi har kigget på dokumenterne og sammenlignet de forskellige nationaliteters evne til at huske deres alder og evne til at kunne skrive under med deres navn på retspapiret frem for blot at sætte et kryds", forklarer Bo Poulsen . Formålet med undersøgelsen er at se på, hvor stor betydning læse og skrivefærdigheder havde på de enkelte landes udvikling. "Vi har valgt at kigge på det første globaliserede arbejdsmarked - det maritime; kunne det betale sig at kunne noget ekstraordinært i 1700-tallet? Har der været gevinst ved at være kvik i hovedet? Ja, det har der, viser vores undersøgelse.", siger Bo Poulsen . Af retspapirerne fremgår det, at kaptajnerne, som fik den højeste løn, også var dem, der havde de bedste færdigheder. De lavest rangerende på skibene var til gengæld dem, det kneb mest for med de boglige færdigheder. Samtidigt er det tydeligt, at der generelt var et højere niveau i Nordeuropa end i Sydeuropa. "Det understreger, at en veluddannet arbejdsstyrke har været velanskrevet i flere århundreder, og det er ikke et tilfælde, at det er de præcist samme samfund i Nordvesteuropa, der i kølvandet på den industrielle revolution blev globalt førende stater - og til dels stadig er det", siger Bo Poulsen . Det var ikke noget tilfælde, at danskerne var bedre til at læse og skrive end mange andre. Bøndernes livssituation og traditionalisme gjorde, at de fleste var analfabeter, men som truslen fra bl.a. katolicismen, calvinisterne og jesuitterne voksede i løbet af 1600-tallet, steg behovet for en styrkelse af den lutherske lære. En del af den lutherske ortodoksi var derfor, at de ikke-lærde nu også skulle inddrages i udbredelsen af fromhed og gudsfrygt og derfor skulle kunne læse biblen. Læsefærdigheder blev mere udbredt og anses for at have haft sit gennemslag et stykke ind i 1600-tallet. Skrivefærdigheder lod endnu vente på sig blandt almuen; det var først i 1700- og 1800-tallet, at denne færdighed blev udbredt, og kun blandt dem, som havde råd til at betale for materialer Men specielt søetaten gjorde noget for, at deres mandskab kunne læse og skrive. Historikeren Jakob Seerup har undersøgt de danske søfolks forhold i 1700-tallet og han er faldet over en protokol, der klart viser, hvor meget man satsede på søfolkenes kundskaber. I januar 1743 nedgik der en kongelig beslutning, der bestemte, at underofficerer skulle have mere i løn. Baggrunden var, at man ønskede at opmuntre kyndige og dygtige folk til at søge om avancement til underofficer. Der blev derfor nedsat en kommission, der skulle bedømme samtlige underofficerer med henblik på, om de var værdige til at modtage lønforhøjelse. Kommissionen skulle blandt andet undersøge, om underofficererne kunne skrive og regne, så de kunne føre et forsvarligt materiel-regnskab. Denne eksaminationskommissions protokol er bevaret og giver et enestående indblik i læsefærdigheden blandt denne ellers så anonyme gruppe.
Periode13 maj 2011

Mediedækning

1

Mediedækning