En ny undersøgelse, som er udarbejdet af Ugebrevet A4 og forskere fra Statskundskab ved Københavns Universitet, viser, at det værste, en politiker kan gøre, er at pjække fra udvalgsmøder eller have rod i økonomien. Ifølge de 4.000 repræsentativt udvalgte danskere, der deltog i undersøgelsen, er det langt værre for politikernes troværdighed end for eksempel at have en ægtefælle, der snyder med momsen. Det undrer ikke studie- og forskningsgruppeleder på Roskilde Universitet Mark Blach-Ørsten, der har studeret de seneste års politiske skandaler.
- Det er protestantisk pligtetik. Vi er selv pligtopfyldende i Danmark, så det forventer vi også af de folkevalgte, siger Mark Blach-Ørsten.
Periode | 7 feb. 2011 |
---|