Peer Henrik Hansen, historiker fra RUC, har fremskaffet dokumenter i amerikanske arkiver, som viser, at amerikanerne fra begyndelsen var stærkt optagede af udfaldet af grænsespørgsmålet efter Anden Verdenskrig. Blandt de danske efterretningsdokumenter, som er fundet i Washington, er en fortrolig rapport fra en af de mest indflydelsesrige mænd i den danske modstandsbevægelse, nemlig den senere ambassadør og hofchef Ebbe Munck, der efter møder med repræsentanter for danskheden i Sydslesvig fortroligt til statsminister Knud Kristensen (V) omtalte ideen om en "autonom stat Slesvig i union med Danmark". (Side. Sektion. 1. sektion)