Socialdemokraterne vil få 16 procent flere vælgere fra andre partier, hvis Helle Thorning-Schmidt (S) går af som partiformand. Det viser en ny undersøgelse fra Greens Analyseinstitut. Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti har til sammenligning kun mulighed for at vokse med seks procent, hvis deres partiledere bliver udskiftet. Lektor ved RUC og tidligere rådgiver for statsminister Poul Nyrup Rasmussen, Billy Adamsen, mener, at målingen vil være med til at lægge yderligere pres på ledelsen af Socialdemokraterne, som i forvejen kæmper for at lægge en strategi. 1. sektion, side 16-17 (Side.16-17 Sektion. Første)