I en Gallupmåling lørdag svarede 40 procent af de danske vælgere, at socialdemokraternes leder Helle Thorning-Schmidt er mere egnet som statsminister end Lars Løkke Rasmussen, der fik opbakning fra 37 procent. Lars Løkke Rasmussens omtalte rod i bilagene spiller en mindre rolle, mener lektor i politik kommunikation ved Københavns Universitet og RUC, Mads Christian Esbensen. - Løkke er en dygtig politisk håndværker, bedre end Thorning, men han står i skyggen af Foghs metaltrætte kontraktpolitik, der virker som en spændetrøje. Det vil blive opfattet som mytteri, hvis han selv begynder at sælge sig selv som en karismatisk leder, der ikke er fejlfri som Fogh, men til gengæld har politiske visioner, forklarer han. En situation som Mads Christian Esbensen mener, at Thorning skal udnytte. (Side.2 Sektion. Hele avisen)