Onsdag sendte Iran for første gang levende væsner i kredsløb om Jorden som led i et rumprogram, der vækker international bekymring. Præsident Mahmoud Ahmadinejad hyldede i en tale efter affyringen fremskridtene inden for iransk rumteknologi, og selvom Pentagon kalder udviklingen en trussel mod USA og dets allierede i Mellemøsten, påpeger eksperter, at raketterne ikke er militære eller udgør en trussel. Affryringen skal dog også sende et klart signal om, at Iran ikke vil bøje sig, mener Fariba Parsa, ekstern lektor ved Roskilde Universitet. - Regeringen vil også vise over for den iranske befolkning, at den ikke er bange for sanktioner, siger han.