Over hele verden raser forskningen i kunstigt liv af sted med ekspresfart, hvilket får flere eksperter til at opfordrer til en videnskabelig tænketank. Blandt andre professor i formel filosofi ved Roskilde Universitetscenter, Vincent F. Hendricks, efterlyser nogle retningslinjer. - Internationalt set er der ingen retningslinjer for, hvor grænserne for syntetisk liv skal gå, og hvad forskningen kan og må. Mens der er meget strenge regler og kontrol med udviklingen i USA, er der i et stort land som Kina ingen centrale kontrolmekanismer til at holde øje med udviklingen. Og det betyder, at der ikke er nogen, der reelt ved, hvor forskningen bevæger sig hen, siger Vincent F. Hendricks, der for nylig stod bag konferencen Sunrise på Roskilde Universitetscenter, hvor internationale eksperter diskuterede udviklingen i forskning af kunstigt liv. (Side. Sektion.