Dansk Sygeplejeråd (DSR) kan blive nødsaget til at låne penge for at kunne betale understøttelse under den aktuelle konflikt. Arbejdsmarkedsforsker Steen Scheuer fra RUC er ikke overrasket over, at DSR forsøger at foregive at have penge nok.- Man gør jo, hvad man kan for at skjule for modparten, at man er løbet tør for penge. Der er også en masse psykologi i dette her, siger han, og han forventer ikke, at sygeplejerskerne går tilbage på job i morgen, blot fordi de skal ud og låne: Organisationen er forpligtet til at betale strejkeunderstøttelse. Men det er en meget velstående organisation, og der er mange, der gerne vil låne dem penge, siger Steen Scheuer. (Side. Sektion. Første)