Svage unge svigtes af vejledningen

    Presse/medie

    Beskrivelse

    De svage 15-17-årige, der ikke har ressourcer, opbakning hjemmefra eller mangler lyst til uddannelse, får ikke den hjælp og vejledning, som det ellers er meningen. En endnu ikke offentliggjort rapport, konkluderer, at vejlederne i UU-centrene (Ungdommens Uddannelsesvejledning), der skal hjælpe unge til at vælge karriere og uddannelse, når folkeskolen er ved at være slut, fokuserer deres indsats på de ressourcestærke unge. Rapporten peger således på det problem, at svage unge, der ikke selv aktivt efterspørger hjælp, ingen hjælp får. Finn Sommer der er lektor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning ved Roskilde Universitet, mener, at der bør være et langt større samspil mellem systemerne eller i hvert fald en nedbrydning af de barrierer, der findes i dag. ”Det er den unge, det går ud over, når han eller hun møder uddannelsesvejledere, der ikke kender til arbejdsmarkedets behov i området, eller et kommunalt beskæftigelsessystem, der ikke kan bygge videre på de planer eller aftaler, som den unge måske har med fra tidligere,” siger han. Han har selv ved foredrag på en erhvervsskole mødt en elev, der ville være tv-kok. ”Det er godt at have drømme, for de skal drive værket, men det understreger bare vigtigheden af, at uddannelsesvejledningen følger de unge mere og realistisk hjælper dem til at bearbejde de erfaringer, de unge får. Ellers risikerer vi at tabe en stor del af en ungdomsårgang,” siger han.
    Periode17 sep. 2009

    Mediedækning

    1

    Mediedækning

    • TitelSvage unge svigtes af vejledningen
      Dato17/09/2009
      PersonerFinn M. Sommer